Find dine køb, reservationer og abonnementer

Din Google-konto omfatter køb og reservationer, som er foretaget via Søgning, Maps og Google-assistenten. Disse oplysninger organiseres for at hjælpe dig med at få tingene gjort.

  1. Åbn din Google-konto. Du skal muligvis logge ind.
  2. Klik på Betalinger og abonnementer til venstre.
  3. Klik på Administrer køb, Administrer abonnementer eller Administrer reservationer for at se en liste over elementer.
  4. Vælg et element for at se flere oplysninger. Herefter kan du f.eks. udføre følgende handlinger:
    • Spore en forsendelse.
    • Forny et abonnement.
    • Annullere en reservation.

Vigtigt! Hvis du er en bruger under 13 år eller under den fastsatte minimumsalder i dit land, administreres din Google-konto af en forælder via Family Link. Du kan ikke se køb, abonnementer eller reservationer på din Google-konto.  

Tip! Familieadministratoren kan se en liste over alle de køb, der er foretaget af familiemedlemmer med familiens betalingsmetode via Google Plays faktureringssystem. Få flere oplysninger om familiens betalingsmetode.

Hvor kommer dine køb og reservationer fra?

Din Google-konto omfatter køb og reservationer, som er foretaget via Søgning, Maps og Google-assistenten. Dine køb og reservationer kan f.eks. stamme fra:

  • Bestilling af mad eller Google Shopping-køb, du har foretaget via Søgning eller Google-assistenten
  • Restaurant- og hotelreservationer samt booking af sundheds- og fitnessrelaterede aktiviteter, du har foretaget via Søgning, Maps eller Google-assistenten

Du kan se flere oplysninger om en ordre og dens kilde ved at vælge den. Øverst til højre skal du vælge Info Oplysningerog så Hvor stammer ordren fra?.

Slet dine køb og reservationer

Slet dine køb
  1. Gå til siden Køb på din Google-konto.
  2. Vælg et køb for at se yderligere oplysninger.
  3. Vælg Fjern køb.
  4. Følg vejledningen på skærmen for at slette købet.
Slet dine reservationer
  1. Gå til siden Reservationer på din Google-konto.
  2. Vælg en reservation for at se yderligere oplysninger.
  3. Vælg Fjern reservation.
  4. Følg vejledningen på skærmen for at slette reservationen.

Vigtigt! Oplysninger om dine køb, reservationer og abonnementer kan også blive gemt i forbindelse med din aktivitet på andre Google-tjenester. Hvis du f.eks. har kigget på et produkt via Google Søgning og derefter købt det, gemmes dine søgninger efter det pågældende produkt muligvis på din Google-konto.

Hvorfor samler Google dine køb og reservationer?

Vi organiserer dine køb og reservationer på din Google-konto for at hjælpe dig med at få tingene gjort. Du kan f.eks. gøre følgende:

  • Spørge din Google-assistent om leveringsstatussen på et køb.
  • Bede din Google-assistent om at vise dig dine flyreservationer eller bruge Google Søgning til at stille spørgsmål som f.eks. "Er min flyafgang forsinket?"

Administrer tilknyttede abonnementer

Abonnementer kan omfatte indhold som f.eks.:

  • Google Play-abonnementer
  • YouTube-abonnementer
  • Nyhedsabonnementer, du har knyttet til din Google-konto
Tilføj en abonnementstjeneste uden for Google

Du kan knytte et abonnement til din Google-konto.

Når du har knyttet et abonnement til din konto, kan Google foretage personlig tilpasning af brugeroplevelser som f.eks.:

  • Søgning efter artikler uden login på en konto eller problemer med betalingsmure.
  • Hentning af artikler via abonnementer på trykte udgaver i dine søgeresultater.
Fjern et tilknyttet abonnement

Hvis der er et abonnement, du ikke vil have vist på din Google-konto, skal du gå til Abonnementer og vælge Fjern tilknytning.

Dit abonnement bliver ikke opsagt eller ændret, men du får ikke længere vist tilpasset indhold baseret på dit abonnement i Google-produkter.

Hvem kan se dine køb og reservationer?

Det er kun dig, der kan se dine køb, reservationer og abonnementer. Få flere oplysninger om, hvordan Google beskytter dit privatliv og giver øget sikkerhed.

true
Velkommen til din Google-konto!

Vi kan se, at du har en ny Google-konto. Få flere oplysninger om, hvordan du får en bedre oplevelse med din Google-kontotjekliste.

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
3482827397445688510
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
70975
false
false