Brug din Google-konto på din iPhone eller iPad

Du kan bruge din Google-konto på din mobilenhed på forskellige måder.

Log ind på Safari

Du kan logge ind på din Google-konto på Safari, som er den browser, der følger med din enhed. Ved at logge ind i Safari får du:

  • En bedre tilpasset oplevelse, når du bruger Googles produkter på nettet
  • Log ind på websites og apps ved hjælp af et enkelt klik
  • Større kontrol over dine privatlivsindstillinger

Når du er logget ind, gælder Aktivitetsadministration og annoncepræferencer på din Google-konto automatisk for Safari.

Log ind automatisk

Når du logger ind på en Google-app eller et tredjepartsprodukt med din Google-konto, logger du automatisk ind på din Google-konto i Safari. På den måde slipper du for at logge ind på din konto igen på din enhed.

Hvis du ikke vil være logget ind i Safari med din Google-konto, kan du til enhver tid logge ud.

Tjek, om du er logget ind eller ej

Sådan finder du ud af, om du er logget ind på din Google-konto i Safari:

  1. Åbn Safari-appen på din iPhone eller iPad.
  2. Gå til www.google.dk.
  3. Kig efter dit profilbillede øverst til højre. Hvis du kan se det, er du allerede logget ind. Hvis du ikke kan se det, er du ikke logget ind.
Log ind, eller skift konto

Sådan logger du ind med din Google-konto:

  1. Åbn Safari-appen på din iPhone eller iPad.
  2. Gå til www.google.dk.
  3. Tryk på dit profilbillede, eller Log ind.
  4. Følg loginvejledningen.

Bemærk! Du kan logge ind på websites for andre Google-produkter, men loginvejledningen kan variere.

Log ud af konti, og fjern dem

Sådan logger du ud af din Google-konto og fjerner den i Safari:

  1. Åbn Safari-appen på din iPhone eller iPad.
  2. Gå til www.google.dk.
  3. Du kan logge ud ved at trykke på dit profilbillede øverst til højre og så Log ud (hvis du i stedet for at få vist dit profilbillede kan vælge "Log ind", er du allerede logget ud).
  4. Hvis du vil fjerne en konto, skal du sørge for, at du er logget ud. Tryk på Log ind og så Log ind med en anden konto og så Fjern.
  5. Vælg den konto, du vil fjerne, og vælg Udfør.

Du kan til enhver tid tilføje din Google-konto i Safari igen.

Bemærk! Hvis der ikke er nogen Google-konto i nogen af dine Google-apps, vil din enhed være logget ud.

Log ind på Google-apps

Download apps til dine foretrukne Google-produkter, f.eks. Gmail eller YouTube, og brug dem på din iPhone eller iPad.

Start med at downloade den ønskede app

  1. Åbn App Store på din iPhone eller iPad.
  2. Find og download den ønskede app. Sørg for at bekræfte, at den er fra Google Inc.

Log derefter ind med din Google-konto

Den måde, du logger ind på, varierer alt efter produktet. Nedenfor er der nogle populære Google-apps og vejledninger til, hvordan du tilføjer, skifter eller fjerner konti.

Appen Google Søgning

Tilføj eller skift konti

Sådan logger du ind i Google-appen med din Google-konto:

  1. Åbn Google-appen på din iPhone eller iPad.
  2. Tilføj din Google-konto.
    • Hvis du vil tilføje en konto for første gang, skal du trykke på Log ind.
    • Sådan tilføjer du endnu en konto: Tryk på dit profilbillede øverst til venstre. Tryk på den konto, der allerede er logget ind.
  3. Vælg den konto, du vil bruge. Hvis den ikke er angivet, skal du vælge Tilføj konto og følge loginvejledningen.

Log ud af din konto, og fjern den

Sådan logger du ud af din Google-konto og fjerner den fra Google-appen:

  1. Åbn Google-appen på din iPhone eller iPad.
  2. Tryk på dit profilbillede. Tryk på den konto, du er logget ind på.
  3. Herfra kan du:
    • Fjerne din konto: Vælg Administrer. Ud for den konto, du vil fjerne, skal du trykke på Fjern og så Fjern. Tryk på Tilbage Tilbage.
  4. Vælg Udfør øverst til højre.

Bemærk! Hvis der ikke er nogen Google-konto i nogen af dine Google-apps, vil din enhed være logget ud.

Gmail-appen

Tilføj konti

Sådan logger du ind i Gmail-appen med din Google-konto:

  1. Åbn Gmail-appen på din iPhone eller iPad.
  2. Hvis du vil tilføje din konto for første gang, skal du logge ind, når du blive bedt om det. Hvis du vil tilføje en anden konto, skal du følge nedenstående vejledning.
  3. Vælg menuen Menu. Tryk på den konto, du er logget ind med og så Administrer konti.
  4. Vælg, hvilke konti du vil tilføje. Hvis en konto ikke står på listen, skal du vælge Tilføj konto og følge loginvejledningen.
    • Slå kontakten til ud for de konti, du vil tilføje.
    • Slå kontakten fra ud for de konti, du ikke vil tilføje.
  5. Vælg Udfør øverst til venstre.

Du kan kun se mails for én konto ad gangen.

Skift konto

Sådan bruger du Gmail-appen med en anden Google-konto:

  1. Åbn Gmail-appen på din iPhone eller iPad.
  2. Vælg menuen Menu.
  3. Tryk på den konto, du er logget ind på, og tryk derefter på den konto, du vil skifte til.

Fjern din konto

Sådan fjerner du din Google-konto fra Gmail-appen:

  1. Åbn Gmail-appen på din iPhone eller iPad.
  2. Vælg menuen Menu. Tryk på den konto, du er logget ind med og så Administrer konti og så Rediger.
  3. Tryk på Fjern ud for den konto, du vil fjerne. Bekræft dit valg, hvis du bliver bedt om det.
  4. Vælg Udfør øverst til venstre.
YouTube-appen

Tilføj eller skift konti

Sådan logger du ind i YouTube-appen med din Google-konto:

  1. Åbn YouTube-appen Produktlogo for YouTube på din iPhone eller iPad.
  2. Tryk på profilbilledet øverst til højre.
    • Hvis du vil tilføje en konto for første gang, skal du trykke på Log ind.
    • Sådan tilføjer du en anden konto: Tryk på Skift konto.
  3. Vælg den konto, du vil bruge. Hvis den ikke er angivet, skal du vælge Tilføj konto og følge loginvejledningen.

Log ud af din konto

Sådan logger du ud af din Google-konto og fjerner den i YouTube-appen:

  1. Åbn YouTube-appen Produktlogo for YouTube på din iPhone eller iPad.
  2. Tryk på profilbilledet øverst til højre.​
  3. Tryk på Skift konto og så Brug YouTube, når du er logget ud.

Bemærk! Hvis der ikke er nogen Google-konto i nogen af dine Google-apps, vil din enhed være logget ud.

Hold dine apps opdaterede

Vigtigt! For at forbedre beskyttelsen af brugere tillader Google ikke længere, at brugere logger ind på visse versioner af Google-apps til iOS, der er udgivet før 2020. Opdaterede versioner af disse apps er mere sikre. 

Hvis du vil opdatere Google-apps på iOS-enheder, skal du først sørge for, at du har den nyeste version af iOS på din enhed. Opdater derefter dine apps i App Store.

Tip! Hvis du stadig ikke kan logge ind på Google-apps på iOS-enheder, kan du prøve at logge ind på din Google-konto eller Gmail via din browser. 

Synkroniser din konto med apps fra Apple

Du kan synkronisere dit indhold i bestemte Google-produkter med de relevante apps, der følger med din iPhone eller iPad. Du kan for eksempel:

  • Se dine mails fra Gmail i appen Mail
  • Se dine begivenheder i Google Kalender i appen Kalender
Synkroniser din Google-konto med apps fra Apple

Sådan synkroniserer du indhold fra din Google-konto med apps fra Apple på din enhed:

  1. Åbn appen Indstillinger på din iPhone eller iPad.
  2. Tryk på Kontakter. Du skal muligvis rulle ned.
  3. Tryk på Tilføj konto. Hvis du allerede har synkroniseret en Google-konto med din enhed, skal du trykke på Konti.
  4. Tryk på Tilføj konto og derefter Google.
  5. Følg vejledningen for at logge ind på din Google-konto.
  6. Vælg, hvilke Google-apps der skal synkroniseres med din enhed. Du kan til enhver tid opdatere disse indstillinger.
  7. Tryk på Gem.

De data, du vælger fra din Google-konto, synkroniseres med din iPhone eller iPad. Hvis du vil se dit indhold, skal du åbne den relevante app.

Vælg, hvad der skal synkroniseres, eller fjern din konto

Du kan ændre, hvilket indhold fra din Google-konto der skal synkroniseres med apps fra Apple på din enhed. Derudover kan du til enhver tid fjerne din Google-konto fra dine Apple-apps, hvilket stopper synkroniseringen.

Sådan kan du ændre, hvad der skal synkroniseres, eller fjerne din Google-konto:

  1. Åbn appen Indstillinger på din iPhone eller iPad.
  2. Vælg Mail, Kontakter eller Kalendere.
  3. Vælg den konto, du vil redigere eller fjerne.
  4. Foretag de ønskede ændringer.
    • Sådan vælger du, hvilket indhold der skal synkroniseres: Slå kontakten til ud for det indhold, der skal synkroniseres. Slå kontakten fra for indhold, der ikke skal synkroniseres.
    • Sådan fjerner du din konto: Vælg Slet konto.

Log ind i andre apps

Du kan logge ind i visse apps og på visse websites, der ikke er fra Google, med din Google-konto.

Vigtigt! Når du logger ind på et tredjepartsprodukt med din Google-konto, bliver du automatisk også logget ind i Safari.

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
3926004783547121963
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
70975
false
false