Google Web- og appaktivitet

Dine søgninger og din browseraktivitet gemmes i din Web- og appaktivitet, når den er slået til, og du er logget ind på din Google-konto. Dette giver dig f.eks. bedre resultater og anbefalinger i alle Googles produkter.

Du er i kontrol over, hvad der gemmes, og du kan til enhver tid slette dine tidligere søgninger og din tidligere browseraktivitet eller deaktivere Web- og appaktivitet

Slå Web- og appaktivitet til eller fra

  1. Gå til siden Kontohistorik.
  2. Slå kontakten til eller fra.
  3. Hvis du også vil inkludere historik fra Chrome og andre apps, skal du markere afkrydsningsfeltet ud for "Medtag historik fra Chrome og andre apps i din Web- og appaktivitet".

Se eller slet din Web- og appaktivitet

Se din Web- appaktivitet

Gå til www.google.com/history for at se, hvad der gemmes i din Web- og appaktivitet.

Hvis du har valgt at inkludere historik fra Chrome og andre apps i din Web- og appaktivitet, kan du se disse oplysninger på siden yderligere Web- og appaktivitet.

Slet din Web- og appaktivitet

Få flere oplysninger om at slette eller slå Web- og appaktivitet fra.

Hvad der gemmes i din Web- og appaktivitet

Web- og appaktivitet

Google bruger din Web- og appaktivitet til f.eks. at levere bedre søgeresultater i alle de Google-produkter, du bruger. Hvis du f.eks. tidligere har søgt efter dit foretrukne sportshold, kan Google vise dig Nu-kort om kommende kampe eller resultater.

Når Web- og appaktivitet er slået til, gemmer Google bl.a. følgende oplysninger :

  • Søgninger, du har foretaget i Google-produkter såsom Søgning og Maps
  • Uanset om du søgte fra en browser eller en app
  • Dine interaktioner med søgeresultaterne, herunder hvilke resultater du klikker på
  • Annoncer, du reagerer på ved at klikke på selve annoncen eller ved at gennemføre en transaktion på annoncørens website
  • Din IP-adresse
  • Din browsertype og dit sprog
  • Resultater, der returneres, herunder resultaterne af oplysninger om din enhed (såsom de seneste apps eller kontaktpersoner, du søgte efter) og private resultater fra Google-produkter som Google+, Gmail og Google Kalender
Historik fra Chrome og andre apps

Når du markerer afkrydsningsfeltet ud for "Medtag historik fra Chrome og andre apps i din Web- appaktivitet", gemmer Google bl.a. følgende oplysninger:

  • Din Chrome-browserhistorik (hvis du er logget ind og har Chrome-synkronisering slået til). Disse oplysninger hjælper dig med at se mere præcise resultater og forslag. Hvis du f.eks. læser en masse artikler om dit foretrukne sportshold, kan du se en mulighed for at modtage nyhedsopdateringer om dette hold.
  • De apps, du bruger, og de data, som de deler med Google. Dermed kan du bl.a. se websites eller indhold, du har kigget på i andre apps, i dine Google-søgeresultater.

Sådan virker Web- og appaktivitet, når du er logget ud

Din søge- og annonceresultater kan tilpasses ved hjælp af søgerelateret aktivitet fra enheden, hvis du er logget ud. Hvis du vil deaktivere denne form for søgetilpasning, skal du følge disse trin:

  1. Gå til www.google.com/history/optout, mens du er logget ud af din Google-konto.
  2. Klik på Deaktiver tilpasninger, der er baseret på søgeaktivitet. Dette vil slå indstillingen fra for alle, der bruger den samme browser og enhed som dig.

Fejlfinding af problemer med Web- og appaktivitet

Søgninger, jeg har foretaget, vises ikke

Der er en række mulige årsager til, at du ikke kan se dine søgninger:

  • Dine søgninger registreres kun, når du er logget ind på din Google-konto.
  • Din Web- og appaktivitet registrerer kun visse typer af søgninger, herunder søgninger i Websøgning, Billeder, Nyheder, Shopping, Maps og Bøger.
Jeg ser søgninger og browseraktivitet, jeg ikke kan genkende

Søgeforslag

Hvis du har Google Direkte slået til og skriver en søgning uden at foretage søgningen, vil søgeforslaget blive gemt i din Web- og appaktivitet. Søgeforslagene gemmes også, hvis du begynder at søge efter noget på Google og derefter klikker et andet sted på siden, som f.eks. på et søgeresultat, en annonce eller stavekontrol.

Aktivitet fra andre websites

Hvis du bemærker usædvanlig aktivitet i din Web- og appaktivitet, der ikke relaterer til forslag fra Google Direkte, er det muligt, at du har besøgt et tredjepartswebsite eller en tredjepartsblog, der har integreret Google Søgning eller Google Maps på siden, som f.eks. en liste over søgeresultater, en rutevejledning eller andre anvendelser. Når du er logget ind på Google, kan disse integrerede resultater gemmes i din historik, som du kan se på www.google.com/history.

Aktivitet fra apps, som ikke er fra Google

Nogle apps kan dele visse aktiviteter med Google for f.eks. at gøre det nemmere for dig at finde oplysninger fra deres app. For at stoppe med gemme disse oplysninger i din Web- og appaktivitet skal du fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet ud for "Medtag historik fra Chrome og andre apps i din Web- og appaktivitet" på siden Kontohistorik.

Anden usædvanlig aktivitet

Hvis ingen af ​​de to situationer ovenfor gælder for dig, er det muligt, at din Google-konto er logget ind på en offentlig computer, hvor andre kan søge med din konto, eller at nogen har adgang til din computer eller din Google-konto. Få flere oplysninger om at beskytte din konto.

Browserhistorik

Dine søgninger og de websites, du besøger, kan også gemmes i din browser eller i Google Betjeningspanel. Se, hvordan du sletter din historik i Chrome, Safari, Internet Explorer, Toolbar og Firefox.

hc_author_kelly

Kaley er en del af Konti-supportteamet og forfatter af denne hjælpeside. Du kan give hende forbedringsforslag til artiklen nedenfor.