Skift navn og andre indstillinger på din Google-konto

Du kan opdatere, tilføje og fjerne nogle grundlæggende oplysninger på din konto.

Skift dit navn

  1. Åbn din Google-konto. Du skal muligvis logge ind.
  2. Vælg Dine personlige oplysninger under "Personlige oplysninger og privatliv".
  3. Vælg Navn og dernæst Rediger Rediger.
  4. Følg vejledningen på skærmen.

Se, hvor dit navn vises.

Rediger personlige oplysninger

Du kan redigere oplysninger såsom fødselsdato og køn. Du kan også skifte mailadresser og telefonnumre på din konto.

  1. Åbn din Google-konto. Du skal muligvis logge ind.
  2. Vælg Dine personlige oplysninger under "Personlige oplysninger og privatliv".
  3. Vælg de oplysninger, du vil ændre.
  4. Følg vejledningen på skærmen.

Flere oplysninger

Navn

Hvis det er mere end to uger siden, at du har oprettet din konto, kan du ændre dit navn op til tre gange inden for 90 dage.

Hvis det er mindre end to uger siden, at du har oprettet din konto, kan du ændre dit navn oftere.

Kaldenavn
Hvis du allerede har oprettet et kaldenavn, bruges dette, hvis du ikke har angivet et navn. Hvis du sletter dit kaldenavn, kan du ikke angive et nyt.
Fødselsdato

Når først du har føjet din fødselsdato til din konto, kan du ikke slette den igen. Du kan dog godt redigere den og lave om på, hvem der kan se den.

Hvem kan se din fødselsdato?

Din fødselsdato deles som standard ikke med andre, der bruger Google-tjenester. Du kan bestemme, hvem der kan se din fødselsdato, ved at gå til sektionen Om mig på din Google-konto.

Sådan bruger Google oplysninger om din fødselsdato

Google kan bruge din fødselsdato til at:

  • Tjekke, at du er gammel nok til at bruge visse tjenester og funktioner. YouTube-videoer med aldersbegrænsning er f.eks. ikke tilgængelige for børn.
  • Bestemme, hvornår der skal vises et fødselsdagstema på siden Google Søgning.
  • Fastlægge din aldersgruppe med henblik på personlige anbefalinger og annoncer. Du kan deaktivere tilpassede annoncer.
Køn

Du har et par valgmuligheder i sektionen Køn på din Google-konto. Du kan:

  • Angive dit køn
  • Vælge ikke at angive dit køn
  • Tilføje et tilpasset køn og vælge, hvordan Google skal tiltale dig

Hvem kan se dit køn?

Dit køn deles som standard ikke med andre, der bruger Google-tjenester. Du kan bestemme, hvem der kan se dit køn, ved at gå til sektionen Om mig på din Google-konto.

Sådan bruger Google oplysninger om dit køn

Google bruger dit køn til at give dig en mere personlig oplevelse i Google-tjenester. Når du angiver dit køn, hjælper du os med at:

  • Tilpasse beskeder og anden tekst, der henviser til dig personligt. Brugere, der kan se dit køn, kan f.eks. få vist tekst såsom "Send ham en besked" eller "I hendes cirkler".
  • Give mere relevant, skræddersyet indhold, du kunne være interesseret i, såsom annoncer.

Hvis du ikke angiver dit køn, bruger vi kønsneutrale udtryk, når vi tiltaler dig, f.eks. "Send vedkommende en besked".

Rediger andre oplysninger

Skift adgangskode
  1. Åbn din Google-konto. Du skal muligvis logge ind.
  2. Vælg Login på Google i sektionen "Login og sikkerhed".
  3. Vælg Adgangskode. Log ind igen, hvis du bliver bedt om det.
  4. Følg vejledningen på skærmen. Se, hvordan du vælger en stærk adgangskode.

Få flere oplysninger om sikkerhed og beskyttelse på nettet.

Bestem, hvilke af dine oplysninger andre kan se

Du kan vælge, hvilke oplysninger andre kan se om dig i Google-tjenester, ved at gå til sektionen Om mig på din Google-konto.

Se, hvilke oplysninger du kan ændre, og hvordan du ændrer dem.

Skift din tidszone

Når du er ude at rejse, kan du se begivenheder, der er angivet i den tidszone, hvor du befinder dig. Se, hvordan du skifter din tidszone i Google Kalender.