Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu

Almindelige problemer med totrinsbekræftelse

 

Jeg har mistet eller fået stjålet min telefon

Hvis din telefon er blevet tabt eller stjålet, anbefaler vi, at du tilbagekalder dine app-adgangskoder og ændrer adgangskoden til din Google-konto. Dette forhindrer andre i at få adgang til din Google-konto fra din telefon.

Du kan få adgang til din konto igen på flere måder alt efter omstændighederne.

Brug alternative valgmuligheder
Hvis du har mistet adgangen til din primære telefon, kan du vælge at få koderne sendt til sekundære telefoner. Du kan også logge ind med en af dine alternative bekræftelseskoder, der kan udskrives.
Log ind fra en computer, du har tillid til
Hvis du tidligere har logget ind fra en computer og angivet, at computeren skal huske dig, kan du muligvis logge ind fra den pågældende computer uden en bekræftelseskode. Når du har adgang til din konto, kan du deaktivere totrinsbekræftelse, indtil du igen kan modtage bekræftelseskoder.
Få en ny telefon fra dit mobilselskab

Hvis du har mistet din telefon, kan du muligvis købe en ny telefon med det samme telefonnummer fra dit mobilselskab eller købe et nyt SIM-kort.

Udfyld formularen til kontogendannelse

Vi anbefaler, at du kun bruger denne valgmulighed, hvis du ikke kan få adgang til din konto på andre måder. Denne proces kan tage flere dage og kræver som regel en større indsats end andre gendannelsesmuligheder.

  1. Log ind på din konto med dit brugernavn og din adgangskode.
  2. På siden, hvor du skal angive en bekræftelseskode, skal du klikke på Har du problemer med at modtage din kode?
  3. Klik på Jeg har brug for Googles hjælp til at få adgang til min konto igen.
  4. Du skal derefter udfylde en formular til kontogendannelse for at bekræfte, at du ejer kontoen. Tag dig tid til at besvare hvert spørgsmål så godt som muligt. Formularen har til formål at sikre, at ingen andre end dig kan få adgang til din konto. Da Google ikke indsamler ret mange oplysninger om dig, når du opretter en konto, spørger vi dig f.eks. om, hvornår du oprettede kontoen, hvilke Google-tjenester du bruger, og hvem du oftest sender mails til (hvis du bruger Gmail) for at sikre, at du er autoriseret til at få adgang til din konto.

Konti til arbejde, skole eller en anden organisation

Hvis du bruger en konto via arbejdet, skolen eller en anden gruppe (f.eks. hvis din mail er ditbrugernavn@domæne.com), har du to muligheder:
Brug alternative valgmuligheder
Hvis du har mistet adgangen til din primære telefon, kan du vælge at få koderne sendt til sekundære telefoner. Du kan også logge ind med en af dine alternative bekræftelseskoder, der kan udskrives.
Kontakt din administrator
Din administrator kan deaktivere totrinsbekræftelse for din konto, så du kan logge ind uden en kode.

Derfor skal du ikke bruge Google Voice til at modtage bekræftelseskoder

Hvis du bruger Google Voice til at modtage bekræftelseskoder, kan du nemt skabe en situation, hvor du har lukket dig selv ude fra din egen konto.

Hvis du f.eks. er logget ud af din Google Voice-app, skal du muligvis bruge en bekræftelseskode for at komme ind igen. Du kan dog ikke modtage denne bekræftelseskode, fordi den sendes til Google Voice, som du ikke har adgang til.

Linket til konfiguration af totrinsbekræftelse vises ikke

Hvis du ikke kan se linket, og du bruger en konto via din skole, dit arbejde eller en anden gruppe, har du muligvis adgang til konfiguration af totrinsbekræftelse via en særlig webadresse. Det er også muligt, din organisation ikke har konfigureret det endnu. Kontakt din domæneadministrator for at finde ud af det.

Flere oplysninger om Google Autentificering

Få flere oplysninger om open source-projektet Google Autentificering.

Jeg har aktiveret totrinsbekræftelse, og nu er der en app på min telefon eller computer, der ikke virker længere

Når du aktiverer totrinsbekræftelse, holder apps, der skal bruge adgang til din Google-konto, op med at virke, indtil du angiver en app-adgangskode i stedet for din sædvanlige adgangskode.

Almindelige applikationer og enheder, der kræver en app-adgangskode, omfatter:

  • Gamle versioner af mailklienter, som f.eks. Outlook, Apple Mail og Thunderbird
  • Den mailapp, der følger med din telefon (men som ikke er fra Google)
  • Visse chat-, kontaktpersons- og YouTube-klienter

Bemærk! Hvis du kører det nyeste operativsystem på din iPhone/iPad eller Mac-computer, behøver du ikke længere at bruge app-adgangskoder for at kunne bruge totrinsbekræftelse.

Du behøver ikke huske på app-adgangskoder, for hver adgangskode bruges kun én gang. Du kan generere en ny app-adgangskode, når du bliver bedt om en – også for en enhed eller applikation, som du har godkendt før.

App-adgangskoderne fungerer ikke

Hvis du har dobbelttjekket, at du har angivet app-adgangskoden korrekt, og den stadig ikke virker, kan du prøve at gå til https://g.co/allowaccess i din enheds browser. Angiv dit brugernavn og din adgangskode, og indtast derefter bogstaverne på skærmen. Gå herefter tilbage til appen, som du prøver at få adgang til, og angiv din app-adgangskode.

Jeg har mistet mine alternative bekræftelseskoder, og jeg vil gerne tilbagekalde dem

Hvis du mister dine alternative bekræftelseskoder, der kan udskrives, kan du tilbagekalde dem på siden for indstillinger. Klik på Vis koder, og klik derefter på Få nye koder. Dette gør de tidligere sikkerhedskoder ugyldige og genererer nogle nye.

Jeg har ikke modtaget en bekræftelseskode via sms eller telefonopkald

Hvis du vælger at modtage koder via sms, skal du sørge for, at din serviceaftale og din mobilenhed understøtter modtagelse af sms-beskeder. Leveringshastighed og tilgængelighed varierer afhængigt af placering og mobilselskab. Du skal også sørge for, at du har tilstrækkeligt mobilsignal, når du prøver at modtage dine koder.

Hvis du vælger at modtage koder via taleopkald, skal du være opmærksom på, at der indtales en talebesked med bekræftelseskoden på din telefon, hvis du ikke kan besvare opkaldet.

Hvis du har en smartphone, anbefaler vi, at du bruger appen Google Autentificering.

Du kan også skifte mellem at modtage dine koder via sms eller taleopkald – nogle gange er leveringen via en af disse metoder mere pålidelig end den anden.

Bemærk! Hvis du har modtaget flere bekræftelseskoder, er det kun den nyeste, der virker. Hvis du har anmodet om flere bekræftelseskoder, skal du huske på, at det kan tage lidt tid, før du modtager den sidste kode.

Mine koder fra Google Autentificering fungerer ikke (Android)

Det kan skyldes, at klokkeslættet på din Google Autentificering-app ikke er synkroniseret korrekt.

Sådan sikrer du dig, at klokkeslættet er korrekt:

  1. Gå til hovedmenuen i appen Google Autentificering
  2. Tryk på Mere Mere og dernæst Indstillinger.
  3. Tryk på Rettelse af klokkeslæt for koder
  4. Tryk på Synkroniser nu

På næste skærm bekræfter appen, at klokkeslættet er blevet synkroniseret. Du bør nu kunne bruge dine bekræftelseskoder til at logge ind. Synkroniseringen vil kun påvirke det interne klokkeslæt for appen Google Autentificering og vil ikke ændre din enheds indstillinger for dato og klokkeslæt.