Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu

Ofte stillede spørgsmål om oprettelse af en Google-konto

Din Google-profil

Sp.: Kan jeg bruge Google-produkter uden at have en Google-konto?
Sv.: Ja. Du kan f.eks. søge på Google og se videoer på YouTube uden at logge ind på en Google-konto.

Sp.: Kan jeg bruge Google-produkter uden at have en Google-profil?
Sv.: Ja. Det er kun nødvendigt at have en Google-profil, hvis du vil dele ting offentligt eller bruge Google+. En profil gør det nemmere at kommunikere med personer, som du kender fra en række andre Google-produkter. Du kan f.eks. dele rutevejledninger fra Google Maps eller videoer fra YouTube. Med en Google-profil kan du kontrollere de personlige oplysninger, som du deler både på Google+ og i tjenester som f.eks. Gmail og Websøgning.

Du kan til enhver tid slette din Google-profil. Når du har oprettet din konto, kan du fjerne din Google-profil og tilhørende Google+ funktioner via Min konto. Du kan også downloade dine data, bl.a. din profil, dine billeder og kontaktpersoner, til din computer, hvis du vil gemme en kopi af dem.

Sp.: Er min Google-profil synlig for alle på nettet?
Sv.: Ja, men du kan vælge, hvor meget eller hvor lidt du vil dele. Det er kun navnet på profilen, der altid vil være offentligt tilgængeligt. Hvis du vælger at dele andre oplysninger, f.eks. interesser, hjemby eller mailadresse, kan du vælge, hvem der må se dem. Gå til siden med indstillinger for profil og beskyttelse af personlige oplysninger for at ændre oplysningerne på din profil, samt hvem der kan se hvad. Få flere oplysninger om deling af oplysninger på Google+.

Sp.: Er min Gmail-adresse eller andre kontaktoplysninger synlige på nettet?
Sv.: Din Gmail-adresse og andre kontaktoplysninger er ikke offentligt tilgængelige på din profil som standard. Hvis du vil dele disse oplysninger med andre, kan du dele dem med visse kontaktpersoner eller gøre dem offentlige ved at administrere dine profilindstillinger.

Sp.: Hvad betyder det, når jeg får at vide, at Google muligvis bruger mine oplysninger til at tilpasse indhold og annoncer på websites, som ikke tilhører Google?
Sv.: Tilpasning på websites, som ikke tilhører Google, giver Google mulighed for at skræddersy +1 indhold og annoncer på hele nettet ved hjælp af din Google-profil, dine +1 aktiviteter og dine sociale forbindelser. Lad os sige, at en af dine venner f.eks. klikker på +1 knappen for at anbefale en film på et website med underholdning. Hvis du besøger websitet, kan du muligvis se din vens angivelse af +1 ud for filmen, så du får hjælp til at beslutte dig for, hvad du skal se på fredag.

Sp.: Hvorfor ser jeg nogle gange mit profilbillede og navn, når jeg logger ind?
Sv.: For at gøre det nemmere og sikrere at logge ind vil du muligvis få vist en skærm med dit profilbillede og fulde navn, når du logger ind på Google. Vi viser kun disse oplysninger, hvis du logger ind fra en placering eller enhed, som du er logget ind fra før, f.eks. din hjemmecomputer.

Hvis du har flere Google-konti (f.eks. en til privat brug og en til arbejdet), kan du oprette forskellige profilbilleder for hver af dine konti, så du nemt kan se forskel på dem.

Du kan altid ændre dit profilbillede, hvis du vil vise et andet billede. Du kan også fjerne dit billede i profilindstillinger, hvis dit profilbillede slet ikke skal vises.

Sp.: Hvordan foregår Google-login?
Sv.: Når du logger ind på Google, indtaster du først din mailadresse eller dit telefonnummer, hvorefter du vælger Næste. Derefter skal du indtaste din adgangskode og vælge Log på. Hvis du bruger totrinsbekræftelse eller logger ind fra en ny enhed, bliver du muligvis bedt om at fuldføre yderligere trin for at bekræfte din identitet.

For at give dig en mere personlig loginoplevelse viser vi muligvis en skærm med dit profilbillede og fulde navn, når du logger ind på Google. Vi viser kun disse oplysninger, hvis du logger ind fra en placering eller enhed, som du er logget ind fra før, f.eks. din hjemmecomputer.

Mailadresser og Gmail

Sp.: Er brugernavnet for min Google-konto det samme som brugernavnet for Gmail?
Sv.: Brugernavnet til din Google-konto er det samme i alle Googles produkter, bl.a. Gmail. Du kan logge ind på enhver Google-tjeneste med brugernavnet og adgangskoden til din Google-konto.

Sp.: Hvordan bruger Google min mailadresse?
Sv.: Vi bruger din nye Gmail-adresse til at sende dig meddelelser fra Google-tjenester. Vi kan dog bruge din anden mailadresse, hvis du glemmer din adgangskode og får brug for hjælp med at logge ind på din konto eller i forbindelse med andre meddelelser, f.eks. hvis vi får mistanke om, at din konto er blevet kompromitteret.

Sp.: Hvorfor får jeg en Gmail-adresse, når jeg opretter en Google-konto?
Sv.: Vi er rigtigt glade for Gmail, og vi håber, at du også bliver det, hvis du prøver det. Hvis du beslutter, at du ikke vil bruge Gmail og i stedet vil knytte en anden mailadresse til din Google-konto, kan du dog annullere din Gmail-adresse.

Sp.: Kan jeg logge ind på min Google-konto med min aktuelle mailadresse, som ikke er en Gmail-adresse?
Sv.: Hvis du vil logge ind med din aktuelle mailadresse, kan du altid føje en alternativ mailadresse til din konto. På denne måde kan du logge ind på din Google-konto med enten den alternative mailadresse eller din primære Gmail-adresse.

Kontoindstillinger

Sp.: Hvordan stopper jeg automatisk login på min konto?
Sv.: Når du logger ind på din Google-konto, forbliver du logget ind, medmindre du specifikt logger ud. Du kan logge midlertidigt ind på en computer, telefon eller tablet ved at bruge privat browsing.

Sp.: Hvordan ændrer jeg mine indstillinger for Søgehistorik?
Sv.: Søgehistorikken hjælper dig med at få mere personlige søgeresultater, som er baseret på dine aktiviteter på nettet, f.eks. dine tidligere søgninger. Når du opretter en Google-konto, er Søgehistorik automatisk aktiveret. Du kan til enhver tid slå søgehistorikken til eller fra. Hvis du vil se, kontrollere og slette din gemte aktivitet, kan du gå til Min aktivitet.