Generelle problemer

Modtager ikke sms med koden

Hvis du modtager en fejlmeddelelse, når du anmoder om en gendannelseskode, skal du være opmærksom på, at der er en grænse for, hvor mange anmodninger om gendannelseskode du kan sende på én dag. Hvis du mener, at du har overskredet denne grænse, skal du vente 24 timer og derefter prøve igen.

Hvis du ikke har modtaget en gendannelseskode, kan du gennemgå denne liste med mulige årsager til dette problem samt nogle forslag:

  • Vores tjeneste var midlertidigt utilgængelig. Dette kan være sket, mens du anmodede om en gendannelseskode.
  • Du har overført dit mobiltelefonnummer. Hvis du lige har skiftet mobiludbyder og beholdt det samme telefonnummer, vil sms-tjenesten muligvis ikke fungere med det samme. Vent, før du prøver igen.
  • Din udbyder har blokeret sms'er fra korte telefonnumre. Din mobiludbyder kan ved en fejl have blokeret dig, så du ikke kan modtage sms'er fra tjenester, der bruger korte telefonnumre. Bed din udbyder om at fjerne blokeringen af sms'er fra Google.

Modtagelse af gentagne sms'er

Hvis kommunikationen mellem din mobiltelefon og din mobiludbyder ikke fungerer problemfrit, kan du risikere at modtage flere ens sms'er. Hvis du anmoder om flere gendannelseskoder, er det kun den nyeste kode, der er gyldig. Det kan løse problemet, hvis du slukker og tænder din telefon flere gange i træk.

Hvis det ikke hjælper, kan du bede din mobiludbyder om at nulstille dine sms-indstillinger.

Deaktivering af sms'er med gendannelseskoder

Hvis du ikke længere vil modtage gendannelseskoder på din mobiltelefon, skal du gøre følgende.

  1. Log ind på din konto.
  2. Klik på Sådan gendanner du din adgangskode.
  3. Fjern markeringen af den valgmulighed, der hedder "Brug dette telefonnummer til gendannelse af adgangskode via sms-besked".
  4. Klik på Gem.