Adgangsnøgler er et enkelt og sikkert alternativ til adgangskoder. Med en adgangsnøgle kan du logge ind på din Google-konto ved hjælp af fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller din telefons skærmlås, f.eks. en pinkode.
- Hvis din konto har totrinsverificering eller er tilmeldt programmet Avanceret beskyttelse, omgår en adgangsnøgle dit andet godkendelsestrin, da dette verificerer, at du er i besiddelse af din enhed.
- Dine biometriske data, der bruges til fingeraftryk eller ansigtsoplåsning, bliver på din enhed og deles aldrig med Google.
Hvorfor bør jeg bruge en adgangsnøgle?
Adgangsnøgler giver størst mulig beskyttelse mod trusler som f.eks. phishing. Når du har oprettet en adgangsnøgle, kan du bruge den til nemt at logge ind på din Google-konto (og i visse tredjepartsapps eller -tjenester) samt til at verificere din identitet, når du foretager følsomme ændringer.
Hvorfor er adgangsnøgler mere sikre end adgangskoder?
I modsætning til adgangskoder kan adgangsnøgler kun eksistere på dine enheder. De kan ikke skrives ned eller ved en fejl gives til en ondsindet aktør. Når du bruger en adgangsnøgle til at logge ind på din Google-konto, beviser det over for Google, at du har adgang til din enhed og kan låse den op.
Hvad skal jeg bruge for at oprette en adgangsnøgle?
Du skal bruge én af følgende for at oprette en adgangsnøgle:
- En computer, der anvender Windows 10, macOS Ventura, ChromeOS 109 eller nyere.
- En telefon med iOS 16, Android 9 eller nyere.
- En hardwaresikkerhedsnøgle, der understøtter FIDO2-protokollen.
Tip! Hvis du vil oprette en adgangsnøgle på en FIDO2-hardwaresikkerhedsnøgle, der er blevet føjet til din Google-konto inden maj 2023, skal du muligvis først fjerne denne sikkerhedsnøgle fra din konto. Når den er fjernet, kan du oprette en adgangsnøgle på denne sikkerhedsnøgle.
Din computer eller mobilenhed skal også have en understøttet browser, f.eks.:
- Chrome 109 eller nyere
- Safari 16 eller nyere
- Edge 109 eller nyere
- Firefox 122 eller nyere
Hvis du vil oprette og bruge en adgangsnøgle, skal du aktivere følgende:
- Skærmlås
- Bluetooth
- Dette gælder, hvis du vil bruge en adgangsnøgle på en telefon til at logge ind på en anden computer.
- På iOS eller macOS: Du skal aktivere iCloud-nøglering.
- Når du konfigurerer en adgangsnøgle på din Apple-enhed, bliver du bedt om at aktivere din iCloud-nøglering, hvis den ikke allerede er konfigureret. Her kan du få flere oplysninger om, hvordan du konfigurerer en iCloud-nøglering.
Tip! Sørg for, at dit operativsystem og din browser er opdateret, så du får den bedst mulige brugeroplevelse med adgangsnøgler.
Afhængigt af dit operativsystem og din browser kan du muligvis ikke oprette eller bruge adgangsnøgler, mens du er i inkognitotilstand.
Adgangsnøgler til Google WorkspaceHvis du har en Google Workspace-konto via din skole eller dit arbejde, kan du muligvis ikke logge ind på din konto udelukkende ved hjælp af en adgangsnøgle. Du kan stadig oprette adgangsnøgler på dine enheder, men de kan kun bruges som anden faktor i totrinsverificering, til kontogendannelse og i forbindelse med visse følsomme handlinger på din konto, som kræver, at Google verificerer din identitet igen.
På kontoindstillingssiden "Spring adgangskode over, når det er muligt" kan du se, om din administrator har tilladt, at du kan logge ind kun ved hjælp af din adgangsnøgle.
Workspace-administratorer kan få flere oplysninger her.
Hvordan konfigurerer jeg adgangsnøgler?
Vigtigt! Når du opretter en adgangsnøgle, tilvælger du en loginoplevelse uden adgangskode, hvor adgangsnøgle altid er førsteprioritet. Opret kun adgangsnøgler til personlige enheder, som du styrer. Selvom du logger ud af din Google-konto, kan enhver, der kan låse enheden op, logge ind på din Google-konto igen ved hjælp af adgangsnøglen.
Hvis du vil konfigurere en adgangsnøgle, skal du muligvis logge ind på din Google-konto eller verificere din identitet.
Opret en adgangsnøgle- Gå til https://myaccount.google.com/signinoptions/passkeys.
- Tryk på Opret en adgangsnøgle Fortsæt.
- Du skal låse din enhed op.
Hvis du vil oprette adgangsnøgler på flere enheder, skal du gentage disse trin fra de pågældende enheder.
Sådan opretter du en adgangsnøgle på en ekstern FIDO2-kompatibel USB-sikkerhedsnøgle:
- Gå til https://myaccount.google.com/signinoptions/passkeys.
- Tryk på Opret en adgangsnøgle Brug en anden enhed.
- Følg vejledningen på skærmen.
- Du skal indsætte din hardwaresikkerhedsnøgle og angive pinkoden til den eller trykke på fingeraftrykssensoren på nøglen.
Tips!
- Når du har oprettet din første adgangsnøgle, bliver du – næste gang du logger ind på en enhed, der understøtter adgangsnøgler – bedt om at oprette en adgangsnøgle på den pågældende enhed.
- Hvis du ikke vil have, at andre brugere får adgang til din konto, skal du ikke oprette en adgangsnøgle på en delt enhed.
Hvordan bruger jeg min adgangsnøgle til at logge ind?
- Åbn Googles loginside på din enhed.
- Angiv dit brugernavn.
- Bemærk! Når du trykker på feltet til brugernavnet, kan du muligvis se en liste over adgangsnøgler. Hvis det er tilfældet, skal du trykke på den adgangsnøgle, du vil bruge.
- Hvis du tidligere har oprettet en adgangsnøgle til din konto på den pågældende enhed, beder Google dig om at verificere din identitet med enhedens adgangsnøgle.
- Følg vejledningen til adgangsnøgler på skærmen fra dit operativsystem og din browser for at låse enheden op og verificere din identitet.
Tips!
- Når du logger ud af en Android-enhed:
- Du kan bruge din adgangsnøgle til at logge ind igen på denne Android-enhed i op til 6 timer, efter du er logget ud. Efter 6 timer skal du bruge en anden metode til at logge ind igen. Når du logger ind igen, genererer Android automatisk en ny adgangsnøgle, og den gamle adgangsnøgle udløber.
- Når du logger ud af en enhed, der ikke er en Android-enhed:
- Du kan til enhver tid logge ind igen med din adgangsnøgle, efter du er logget ud.
- Angiv dit brugernavn på Googles loginside på din computer.
- Klik på linket Prøv på en anden måde under adgangskodefeltet.
- Klik på Brug din adgangsnøgle.
- Find QR-koden på skærmen.
- Hvis du vil bruge en adgangsnøgle, der blev oprettet på en hardwaresikkerhedsnøgle, har du mulighed for at vælge "USB-sikkerhedsnøgle" eller noget tilsvarende.
- Du kan scanne QR-koden ved hjælp af din telefons indbyggede app til scanning af QR-koder.
- iOS-enheder: Du kan bruge den indbyggede kameraapp.
- Google Pixel-telefoner: Du kan bruge den indbyggede QR-kodescanner.
- Andre Android-enheder: Hvis du ikke kan scanne QR-koden med den indbyggede kameraapp eller systemets QR-kodescanner, kan du bruge Google Lens.
- Tryk på Brug adgangsnøgle på din telefon.
- Når du skal verificere din identitet på din telefon, bliver du bedt om at angive dit fingeraftryk, din ansigtsoplåsning eller din telefons pinkode.
- Næste gang du logger ind med samme computer og telefon, får du automatisk en notifikation på din telefon om at gennemføre processen til identitetsverificering.
Tip! Når du er logget ind, kan du blive bedt om at oprette en adgangsnøgle på computeren. Hvis du ikke vil have, at andre brugere får adgang til din konto, skal du ikke oprette en adgangsnøgle på en delt enhed.
Hvordan logger jeg ind med en adgangskode og en adgangsnøgle?
Når du opretter en adgangsnøgle, tilvælger du som standard en loginoplevelse uden adgangskode, hvor adgangsnøgle altid er førsteprioritet. Hvis du altid vil bruge din adgangskode først, kan du ændre denne standardpræference i dine kontoindstillinger.
- Gå til din Google-konto.
- Du skal muligvis logge ind.
- Vælg Sikkerhed.
- Deaktiver Spring adgangskode over, når det er muligt under "Sådan logger du ind på din Google-konto".
Når denne valgmulighed er deaktiveret, og du logger ind, bliver du bedt om at angive din adgangskode. Hvis du er tilmeldt totrinsverificering, har du mulighed for at bruge en af dine adgangsnøgler som det andet trin.
Hvordan tjekker jeg mine adgangsnøgler?
- Gå til https://myaccount.google.com/signinoptions/passkeys.
- Du bliver muligvis bedt om at verificere din identitet.
- Tip! Hvis du er logget ind på flere konti, skal du sørge for at verificere din identitet for den rette konto.
Hvis din konto allerede har adgangsnøgler, kan du se dem her.
- Tip! Hvis du har en Android-telefon, hvor du er logget ind med denne konto, kan dine adgangsnøgler registreres automatisk.
Hvordan fjerner eller sletter jeg adgangsnøgler?
Hvis du mister en enhed, hvor du har oprettet en adgangsnøgle, eller har oprettet en adgangsnøgle på en delt enhed ved en fejl, bør du angive adgangsnøglen som ugyldig for din Google-konto.
Fjern en adgangsnøgle, du har oprettet
- Gå til din Google-konto.
- Du skal muligvis logge ind.
- Vælg Sikkerhed.
- Tryk på Adgangsnøgler og sikkerhedsnøgler under "Sådan logger du ind på din Google-konto".
- Vælg den adgangsnøgle, du vil fjerne.
- Tryk på ikonet .
Fjern en adgangsnøgle, der er oprettet automatisk af Android
Hvis du vil fjerne en adgangsnøgle, der er oprettet automatisk på din Android-telefon, skal du fjerne enheden fra din Google-konto.
-
Gå til din Google-konto.
-
Vælg Sikkerhed i navigationspanelet til venstre.
-
Vælg Administrer alle enheder i panelet Dine enheder.
-
Vælg enheden Log ud.
-
Hvis der vises flere sessioner med det samme enhedsnavn, kan de alle stamme fra den samme enhed eller flere enheder. Hvis du vil være sikker på, at der ikke er kontoadgang fra en enhed, skal du logge ud af alle sessioner med det pågældende enhedsnavn.
Tips!
- På google.com/devices kan du se alle enheder med adgang til din konto.
- Hvis du har fjernet en adgangsnøgle fra din Google-konto, men du stadig bliver bedt om at bruge den ved login, skal du se, om adgangsnøglen er i en tredjepartsloginadministrator, du bruger. Hvis det er tilfældet, skal du fjerne adgangsnøglen fra loginadministratoren.
- Du kan få vejledning i, hvordan du fjerner adgangsnøglen, ved at gå til din loginadministrators supportdokumentation.
Hvad hvis jeg mister min adgangsnøgle?
Mistet eller stjålen enhed- Log ind på din Google-konto på en enhed, du har adgang til.
- Fjern den adgangsnøgle, der er knyttet til den enhed, du har mistet eller fået stjålet.
Hvis du har adgangsnøgler på din konto, men ikke kan anvende en adgangsnøgle under loginprocessen, skal du tjekke følgende:
- Enheden med adgangsnøglen skal have skærmlåsen aktiveret.
- Hvis du har deaktiveret skærmlåsen på din enhed, kan du ikke bruge adgangsnøglen på den pågældende enhed, før du aktiverer skærmlåsen igen.
- Kontakten "Spring adgangskode over, når det er muligt" er aktiveret i dine sikkerhedsindstillinger på myaccount.google.com/security.
Hvis du vil logge ind på din Google-konto uden en adgangsnøgle, skal du trykke på Prøv på en anden måde for at springe login med adgangsnøgle over og gå tilbage til dine tidligere loginmuligheder.
Tip! Hvis du ofte vælger "Prøv på en anden måde", vil Google undlade at vise muligheden for login med adgangsnøgle lige så ofte fremover, så dine præferencer tilgodeses. Du kan ændre dette ved gentagne gange at logge ind med adgangsnøgler.