Gendannelse af din konto

Hvorfor er det så svært at gendanne en Google-konto?

Hos Google tager vi din sikkerhed og beskyttelsen af dine personlige oplysninger meget alvorligt. Derfor kan vi ikke give en bruger en konto tilbage, før vi er sikre på, at den pågældende bruger rent faktisk er kontoens ejer. Da Google ikke beder om særlig mange personlige oplysninger, når du opretter en konto, er der ikke så mange måder, vi kan bekræfte dit ejerskab af en konto på. Den bedste metode til at sikre, at du kan få adgang til din konto igen, hvis du mister den, er at holde dine gendannelsesmuligheder opdateret og sørge for, at du kan bruge disse muligheder på siden med hjælp til adgangskoder.

Systemet til gendannelse virkede ikke. Hvad gør jeg nu?

Vi beklager, at du ikke kunne få adgang til din konto igen. På listen over gendannelsesmuligheder på siden med hjælp til adgangskoder kan du finde et link til en formular til gendannelse, som du kan bruge til at bekræfte din identitet. Du skal give dit bedste bud på alle spørgsmål, så du udfylder formularen så grundigt som muligt. Hvis du har udfyldt formularen, så godt du kan, men oplysningerne ikke stemmer overens med de oplysninger, vi har registreret, får du måske vist et link til yderligere hjælp. Hvis gendannelsen ikke lykkes, og du ikke får vist nogen muligheder til yderligere hjælp, kan du prøve at indsende formularen igen med flere oplysninger.