Hjælp til privatliv for Gemini-apps

Senest opdateret: 28. august 2024

Indholdsfortegnelse

Privatlivsmeddelelse for Gemini-apps

Senest opdateret: 28. august 2024

Dine data og Gemini-apps

Denne meddelelse og vores privatlivspolitik beskriver, hvordan Google håndterer dine data, når du interagerer med vores Gemini-apps. "Gemini-apps" refererer til vores samtalebaserede AI-tjeneste til forbrugere i apps og tjenester, der refererer til denne meddelelse.

I Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og Schweiz leveres Gemini-apps af Google Ireland Limited. Alle andre steder tilbydes Gemini-apps af Google LLC. I nedenstående kaldes Google Ireland Limited og Google LLC for Google.

Hvilke data indsamles, og hvordan de bruges

Google indsamler dine samtaler med Gemini-apps, oplysninger om din brug af relaterede produkter, oplysninger om din lokation og din feedback. Google bruger disse data i overensstemmelse med vores privatlivspolitik for at tilbyde, forbedre og udvikle Googles produkter, tjenester og maskinlæringsteknologier, herunder Googles virksomhedsrettede produkter såsom Google Cloud.

Gemini-appaktivitet er som standard aktiveret, hvis du er 18 år eller ældre. Brugere under 18 år kan vælge at aktivere den.

Hvis din indstilling for Gemini-appaktivitet er aktiveret, gemmer Google din Gemini-appaktivitet på din Google-konto i op til 18 måneder. Du kan ændre dette til 3 eller 36 måneder i din indstilling for Gemini-appaktivitet. Oplysninger om din lokation, herunder dit omtrentlige område, din IP-adresse, din hjemme- eller arbejdsadresse på din Google-konto, gemmes også sammen med din Gemini-appaktivitet. Få flere oplysninger på g.co/privacypolicy/location.

Sådan forbedrer menneskelige kontrollanter Googles AI

Menneskelige kontrollanter læser, gennemgår og annoterer dine samtaler med Gemini-apps for at forbedre kvaliteten på vores produkter (f.eks. de generative maskinlæringsmodeller, som anvendes af Gemini-apps). Vi træffer foranstaltninger for at beskytte dit privatliv i forbindelse med denne proces. Dette omfatter fjernelse af tilknytningen mellem dine samtaler med Gemini-apps og din Google-konto, før kontrollanterne ser eller annoterer samtalerne. Undlad at angive fortrolige oplysninger i dine samtaler eller data, som du ikke vil have, at en kontrollant skal se, eller som Google ikke må bruge til at forbedre vores produkter, tjenester og maskinlæringsteknologier.

Konfiguration af dine indstillinger

Gå til din Google-konto for at få adgang til indstillinger og værktøjer, der giver dig mulighed for at beskytte dine data og dit privatliv.

Du kan forhindre, at fremtidige samtaler gennemgås eller anvendes til at forbedre Googles maskinlæringsteknologier, ved at deaktivere Gemini-appaktivitet. Du kan gennemgå dine prompter eller slette dine samtaler fra din Gemini-appaktivitet på myactivity.google.com/product/gemini.

Samtaler, der er blevet gennemgået eller annoteret af menneskelige kontrollanter (og relaterede data som f.eks. dit valgte sprog, din enhedstype, dine lokationsoplysninger og din feedback), slettes ikke, når du sletter din Gemini-aktivitet, da de gemmes separat og ikke er knyttet til din Google-konto. De opbevares i stedet i op til tre år.

Selv når Gemini-appaktivitet er deaktiveret, gemmes dine samtaler på din konto i op til 72 timer. Dette giver Google mulighed for at levere tjenesten og gennemgå eventuel feedback. Denne aktivitet vises ikke i din Gemini-appaktivitet. Få flere oplysninger.

Sådan fungerer Gemini-appaktivitet sammen med andre tjenester og indstillinger

Andre indstillinger for Google-data ændres ikke, hvis du deaktiverer denne indstilling eller sletter din Gemini-appaktivitet. De indstillinger, f.eks. Web- og appaktivitet eller Lokationshistorik, fortsætter muligvis med at gemme lokationsdata og andre data, når du bruger andre Google-tjenester. Du kan også integrere og bruge Gemini-apps med andre Google-tjenester. Når du gør det, gemmer og bruger de tjenester dine data, så du kan få adgang til dem og forbedre deres tjenester i overensstemmelse med deres politikker og Googles privatlivspolitik. Hvis du bruger Gemini-apps til at interagere med tredjepartstjenester, behandler de dine data i henhold til deres egne privatlivspolitikker.

Sådan kan du anmode om fjernelse af indhold og eksportering af dine oplysninger

Du kan anmode om at få indhold fjernet i henhold til vores politikker eller gældende lovgivning. Du kan også eksportere dine oplysninger.

Du kan bruge Gemini, der hostes af Google-appen, som assistent på din Android-enhed

  • Håndtering af yderligere data som assistent på din enhed. Som din assistent behandler Gemini også oplysninger fra dine enheder og tjenester i overensstemmelse med vores privatlivspolitik for at kunne forstå dig, svare dig og hjælpe dig med at få tingene gjort. Gemini tilgår for eksempel visse systemtilladelser og data (bl.a. via Google Assistent), f.eks. opkaldsprogrammet, opkalds- og beskedlogs, kontakter (så den kan hjælpe dig med at kommunikere), installerede apps såsom Ur, dit foretrukne sprog (så den kan hjælpe dig med at tale med Gemini) og indhold på skærmen (så den kan hjælpe dig med at interagere med indholdet). Den tilgår også kontekstoplysninger fra enheder og tjenester, du anvender sammen Gemini og Google Assistent (f.eks. navne på smartenheder til hjemmet og playlister). Få flere oplysninger om, hvordan du administrerer dine apptilladelser (f.eks. enhedslokation, mikrofon og kamera) for Gemini.
  • Gemini får hjælp af Google Assistent. Gemini får hjælp af Google Assistent til f.eks. at styre dine enheder og oprette alarmer. Når Gemini bruger Google Assistent, gælder visse indstillinger for Google Assistent, f.eks. personlige resultater, og du kan styre dem i indstillingerne for Gemini. Personlige resultater giver dig mulighed for at få oplysninger, der er specifikke for dig, f.eks. dine påmindelser, og Gemini kan f.eks. bruge dine tidligere opkaldsforespørgsler til at hjælpe dig med at vælge den rette kontakt. For at hjælpe med kvaliteten af kommunikation i forbindelse med dit skifte fra Google Assistent til Gemini kan din seneste historik for kommunikationsanmodninger i Assistent (f.eks. "Send en WhatsApp-besked til Søren") i nogle regioner blive importeret til Gemini-appaktivitet. Få flere oplysninger.
  • Sådan taler du med Gemini. Hvis "Hey Google" og Voice Match (forudsætter brug af Google Assistent) er aktiveret i dine indstillinger, kan du tale med Gemini eller Google Assistent (afhængigt af hvilken der er aktiv) med stemmen. Gemini kan aktiveres, selvom du ikke havde det til hensigt. Det kan ske, hvis der er en anden lyd, der minder om "Hey Google", eller hvis du aktiverer den via berøring ved en fejl. Hvis Gemini svarer, behandler den dit input, som var det en normal aktivering.

Supplerende funktioner

Du kan bruge forskellige valgfrie funktioner i Gemini-apps. Når du bruger disse supplerende funktioner (f.eks. Gem-bots), indsamles yderligere data, du angiver (såsom navne på Gem-bots og tilpassede instruktioner), og bruges i overensstemmelse med denne meddelelse og vores privatlivspolitik, herunder til at forbedre Googles AI ved hjælp af menneskelige kontrollanter. 

Værd at vide

  • Gemini-apps er en ny teknologi. Den udvikles løbende, og den kan til tider give unøjagtige, stødende eller upassende oplysninger, som ikke afspejler Googles holdninger.
  • Brug ikke svar fra Gemini-apps som medicinsk, juridisk, økonomisk eller anden professionel rådgivning.
  • Din feedback hjælper med at gøre Gemini-apps bedre.
  • Google behandler dine stemme- og lyddata, hvis du taler til Gemini-apps, men som standard gemmes disse oplysninger ikke på Googles servere.

Se ofte stillede spørgsmål om Gemini-apps og Hjælp til privatliv i Gemini-apps for at få flere oplysninger.

Servicevilkår

Bemærk! Googles servicevilkår og politikken vedrørende forbudt brug af generativ AI gælder for Gemini-apps.

Hvis du er en forbruger baseret i Korea, accepterer du også, at din brug af Gemini-apps er underlagt de koreanske servicevilkår for lokation.

Privatlivsrelaterede spørgsmål

Senest opdateret: 28. august 2024

Generelt

Hvad er Gemini-apps?

De Gemini-apps, der henvises til i privatlivsmeddelelsen for Gemini-app og Hjælp til privatliv i Gemini-apps, omfatter:

Hvordan kan jeg gøre indsigelse mod behandlingen af mine data eller bede om, at forkerte oplysninger i Gemini-apps svar bliver rettet?

LLM-oplevelser (heriblandt Gemini-apps) kan hallucinere og præsentere forkerte oplysninger som faktuelle.

I henhold til visse privatlivsrelaterede love, herunder persondataforordningen i EU, har du muligvis ret til følgende:

  1. Gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger
  2. Bede om, at forkerte personoplysninger i svar fra Gemini-apps bliver rettet

Hvis du vil udøve disse rettigheder, kan du oprette en anmodning i Hjælp.

Du kan også oprette en anmodning direkte i Gemini-apps. Under svaret i Gemini-apps skal du vælge Mere og derefter Rapportér et juridisk problem.

Opret en anmodning

Yderligere ressourcer

Du kan få flere oplysninger om, hvordan du udøver dine rettigheder i forbindelse med de data, vi har indsamlet, ved at læse Googles privatlivspolitik og privatlivsmeddelelsen for Gemini-apps.

Hvad er Googles juridiske grundlag for behandling af Gemini-appdata i henhold til EU's eller Storbritanniens databeskyttelseslovgivning?

Hvis EU's eller Storbritanniens databeskyttelseslovgivning gælder for behandlingen af dine oplysninger, skal du læse nedenstående omhyggeligt.

Når du bruger Gemini-apps, behandler Google dine oplysninger med de formål og i henhold til det juridiske grundlag, der er beskrevet nedenfor.

Når vi henviser til "dine oplysninger i Gemini-apps" nedenfor, mener vi følgende: (i) dine oplysninger fra samtaler i Gemini-apps (herunder eventuelle tilpassede instruktioner, du har anvendt), oplysninger om din brug af relaterede produkter (som omfatter dine lokationsoplysninger) og eventuelle yderligere oplysninger, der behandles, når Gemini er din mobilassistent; og (ii) din feedback.

Googles juridiske grundlag er:

  • Opfyldelse af en kontrakt. Vi behandler dine oplysninger i Gemini-apps og alle dine øvrige oplysninger, du giver Gemini-apps tilladelse til at behandle, når du integrerer Gemini-apps med en anden tjeneste, så vi kan tilbyde og vedligeholde den Gemini-apptjeneste, du har anmodet om, i overensstemmelse med Googles servicevilkår. Vi behandler f.eks. dine oplysninger i Gemini-apps for at besvare dine forespørgsler og for at kunne tilbyde forskellige funktioner og funktionalitet i Gemini-apps såsom kodegenerering.
  • Googles og tredjeparters legitime interesser i passende sikkerhedsforanstaltninger, der bruges til at beskytte dit privatliv.
    • Vi behandler oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder samt dine oplysninger i Gemini-apps, så vi kan tilbyde, vedligeholde, forbedre og udvikle Googles produkter, tjenester og maskinlæringsteknologier.
      • Det er nødvendigt for os at behandle disse oplysninger med dette formål for at beskytte Googles og vores brugeres legitime interesser i at kunne:
        • Tilbyde, vedligeholde og forbedre vores tjenester, så de imødekommer vores brugeres behov (f.eks. gennem brug af samtaler til at finjustere modeller og forbedre svar fra Gemini-apps, så tjenesten bliver mere sikker og nøjagtig).
        • Udvikle nye produkter og funktioner, der er nyttige for vores brugere (f.eks. til at se, hvordan anmodninger kan sendes til nye store sprogmodeller, der bedst muligt kan besvare et bestemt spørgsmål eller til at lære nye modeller at håndtere disse anmodninger).
        • Forstå, hvordan brugerne anvender vores tjenester, så vi kan sikre og forbedre effektiviteten af vores tjenester (f.eks. ved at generere metrics, så vi kan få indblik i, hvordan brugerne anvender Gemini-apps, med henblik på at tilpasse brugeroplevelsen yderligere).
        • Tilpasse vores tjenester for at give brugerne en bedre oplevelse (f.eks. gennem brug af dine lokationsoplysninger og dine tidligere samtaler, så Gemini-apps kan give et mere relevant svar).
    • Vi behandler også dine oplysninger i Gemini-apps, så vi kan opretholde funktionaliteten, sikkerheden og pålideligheden af Gemini-apps, herunder ved at registrere, forhindre og reagere på svindel, misbrug, sikkerhedsrisici og tekniske problemer, der kan påvirke Google, vores brugere eller offentligheden.
      • Det er nødvendigt at behandle disse oplysninger med henblik på Googles, vores brugeres og offentlighedens legitime interesser i at kunne:
        • Registrere, forhindre eller på anden måde håndtere svig, misbrug, sikkerhedsproblemer eller tekniske problemer med vores tjenester (f.eks. fejlrettelser og mislykket fejlfinding).
        • Beskytte mod skade på Googles, vores brugeres eller offentlighedens rettigheder, ejendom eller sikkerhed, som krævet eller tilladt i henhold til lovgivningen (f.eks. gennem opdatering af klassificeringsalgoritmer og modelfiltre).
        • Foretage undersøgelser, der forbedrer tjenester for brugerne og er til gavn for offentligheden.
        • Håndhæve juridiske krav, herunder undersøgelse af potentielle overtrædelser af gældende servicevilkår (f.eks. gennemgang af mistænkelige aktiviteter og interaktioner, der rapporteres som problematiske).
      • Det er nødvendigt at behandle disse oplysninger med henblik på Googles og vores kommercielle partneres legitime interesse i at kunne opfylde forpligtelser over for vores partnere som f.eks. udviklere og rettighedshavere (f.eks. for at svare på anmodninger om fjernelse fra rettighedshavere af intellektuelle ejendomsrettigheder).
    • For at imødekomme din anmodning om f.eks. at opsummere en mail fra en kontakt, du har henvist til med navn, behandler vi de personoplysninger om vedkommende, som du har givet til Gemini-apps (f.eks. når du integrerer Gemini-apps med en anden tjeneste såsom Google Workspace).
  • Juridiske forpligtelser. Vi behandler også dine oplysninger i Gemini-apps for at overholde gældende love og bestemmelser eller i tilfælde af retslige skridt eller anmodninger fra offentlige myndigheder (f.eks. hvis vi modtager en retslig anmodning om oplysninger fra en offentlig myndighed).
  • Dit samtykke. Vi er afhængige af dit samtykke, når du bruger bestemte funktioner, f.eks. Voice Match. I takt med at Gemini-apps udvikler sig, beder vi muligvis om dit samtykke til at behandle dine oplysninger til specifikke formål. Hvis vi er afhængige af dit samtykke til at behandle oplysninger, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage.
Hvilke data bliver indsamlet? Hvordan bruges de?

Disse data indsamles

Du kan få flere oplysninger om, hvilke data der indsamles, når du bruger Gemini-apps, ved at læse Googles privatlivspolitik og privatlivsmeddelelsen for Gemini-apps. Hovedpunkterne fremgår nedenfor.

Når du interagerer med Gemini-apps, indsamler Google:

  • Samtaler
  • Lokation
  • Feedback
  • Oplysninger om brug

Når Gemini er din mobilassistent, behandler Google yderligere oplysninger (f.eks. oplysninger fra dine enheder og tjenester samt dine tilladelser, dine installerede apps og din skærmkontekst) for at forstå din prompt, svare på dit spørgsmål og give dig stemmestyret hjælp.

Når du bruger Gemini-udvidelser, deles dine data mellem Gemini-apps og andre apps og tjenester, så Gemini-apps kan give dig det bedst mulige svar. Få flere oplysninger om dine data og udvidelser.

Hvis du bruger Gemini-apps til at interagere med tredjepartstjenester, behandler de dine data i henhold til deres egne privatlivspolitikker.

Sådan bruger Google disse data

Disse data hjælper os med at tilbyde, forbedre og udvikle Googles produkter, tjenester og maskinlæringsteknologier som dem, Gemini-apps er baseret på. Du kan få flere oplysninger i Googles privatlivspolitik og privatlivsmeddelelsen for Gemini-apps.

Her er et par eksempler:

  • Gemini-apps bruger dine tidligere samtaler, lokation og relaterede oplysninger til at generere et svar.
  • Vi gennemgår din feedback og bruger den til at gøre Gemini-apps mere sikker. Vi bruger den også til at reducere almindelige problemer med store sprogmodeller.

Du kan få flere oplysninger om, hvordan vi beskytter og holder dine data private, i Googles principper for privatlivsbeskyttelse.

Bruger du mine samtaler i Gemini-app til at vise mig annoncer?

Dine samtaler i Gemini-apps bruges ikke til at vise dig annoncer. Hvis dette ændrer sig, underrettes du tydeligt om det.

Læs vores principper for privatliv og sikkerhed for at få indblik i, hvordan vi beskytter og holder vores brugeres data private.

Hvem har adgang til mine samtaler i Gemini-apps?

Vi værner om dit privatliv, og vi sælger ikke dine personlige oplysninger til andre. For at hjælpe med at forbedre Gemini-apps og samtidigt beskytte dit privatliv udvælger vi en del af samtalerne og bruger automatiserede værktøjer til at fjerne brugernes personhenførbare oplysninger (f.eks. mailadresser og telefonnumre). Disse udvalgtesamtaler gennemgås af oplærte kontrollanter og gemmes i op til tre år (adskilt fra din Google-konto). Læs privatlivsmeddelelsen for Gemini-apps for at få flere oplysninger.

Sådan kan du styre, hvad der deles med kontrollanter

Hvis du deaktiverer Gemini-appaktivitet, sendes fremtidige samtaler ikke til menneskelig gennemgang og de bruges ikke til at forbedre vores generative maskinlæringsmodeller.

Undlad at angive fortrolige oplysninger i dine samtaler med Gemini-apps eller data, som du ikke vil have, at en kontrollant skal se, eller som Google ikke må bruge til at forbedre vores produkter, tjenester og maskinlæringsteknologier.

Kan jeg tilgå og slette mine data fra min Google-konto?

Ja. Du kan finde et link til Din Gemini-appaktivitet i Gemini-apps, hvor du kan administrere og slette dine data.

Du kan også slette en chat fra dine fastgjorte og seneste chatsamtaler. Når du gør det, slettes den relaterede aktivitet også fra Din Gemini-appaktivitet. Få flere oplysninger om, hvordan du administrerer chatsamtaler

Om styring af din Gemini-appaktivitet

Når Gemini-appaktivitet er slået til, gemmer Google din Gemini-appaktivitet (såsom dine prompter, svar og feedback) på din Google-konto.

Selv når Gemini-appaktivitet er deaktiveret, gemmes dine samtaler på din konto i op til 72 timer, så vi kan tilbyde tjenesten og behandle feedback.

Denne aktivitet vises ikke i din Gemini-appaktivitet.

Sådan styrer og administrerer du din Gemini-appaktivitet

I Din Gemini-appaktivitet kan du til enhver tid gøre følgende:

  • Deaktivere Gemini-appaktivitet
  • Gennemgå dine prompter
  • Slette din Gemini-appaktivitet
  • Skifte indstillinger for automatisk sletning

Få flere oplysninger om Gemini-appaktivitet

Du kan også eksportere dine oplysninger som forklaret i Googles privatlivspolitik og privatlivsmeddelelsen for Gemini-apps.

Hvorfor er menneskelig gennemgang af mine samtaler i Gemini-apps, min feedback i og relaterede data påkrævet?

Sådan hjælper menneskelig gennemgang med at forbedre modeller

Google bruger samtaler (samt feedback og relaterede data) fra brugere af Gemini-apps til at forbedre Google-produkter (f.eks. de generative maskinlæringsmodeller, som Gemini-apps er baseret på), så vi kan gøre dem mere sikre, nyttige og brugervenlige for alle. For at forbedre modellerne er det nødvendigt, at menneskelige kontrollanter gennemgår samtalen. Ved at gennemgå samtaler og bedømme og omskrive svar, er kontrollanterne med til at forbedre kvaliteten af de generative maskinlæringsmodeller, som Gemini-apps er baseret på.

Sådan beskytter vi dit privatliv i denne proces

Vi tager en række forholdsregler for at beskytte dit privatliv, når vores menneskelige kontrollanter gennemgår samtalen:

  • Samtaler (samt feedback og andre relaterede data såsom dit sprog, din enhedstype eller dine lokationsoplysninger), som kontrollanterne ser og annoterer, knyttes ikke til nogen brugerkonti.
  • Vi udvælger et tilfældigt uddrag af samtaler i forbindelse med en sådan manuel gennemgang, og det er kun en lille del af alle samtaler i Gemini-apps, der bliver gennemgået.

Sådan fungerer processen

  • Vores oplærte kontrollanter gennemgår samtaler for at vurdere, om svaret fra Gemini-apps er af lav kvalitet, forkert eller skadeligt.
  • Derefter vil de oplærte kontrollanter foreslå svar af højere kvalitet.
  • Disse svar bruges derefter til at skabe et bedre datasæt, som de generative maskinlæringsmodeller kan lære af, så vores modeller kan producere bedre svar i fremtiden.

Så længe opbevares gennemgåede data

Samtaler i Gemini-apps, der er blevet gennemgået af menneskelige kontrollanter (samt feedback og relaterede data såsom dit sprog, din enhedstype eller dine lokationsoplysninger), slettes ikke, når du sletter din Gemini-appaktivitet, da de gemmes separat og ikke er knyttet til din Google-konto. De opbevares i stedet i op til 3 år.

Sådan kan du styre, hvad der deles med kontrollanter

Hvis du deaktiverer Gemini-appaktivitet, sendes fremtidige samtaler ikke til menneskelig gennemgang og de bruges ikke til at forbedre vores generative maskinlæringsmodeller.

Undlad at skrive noget, som du ikke vil have en menneskelig kontrollant til at se, eller som Google ikke skal bruge. Undlad f.eks. at angive oplysninger, som du mener er fortrolige, eller data, som du ikke vil have skal bruges til at forbedre Googles produkter, tjenester og maskinlæringsteknologier.

Du kan få flere oplysninger om, hvordan du til enhver tid kan deaktivere, administrere og slette din Gemini-appaktivitet. Du kan også til enhver tid administrere Googles lagerplads til Gemini-appaktivitet under Min aktivitet.

Hvorfor opbevarer Google mine samtaler, efter jeg har deaktiveret Gemini-appaktivitet, og hvad bruger Google disse data til?
  

Google har brug for disse samtaler for at kunne give dig svar og som kontekst for feedback, som du vælger at indsende for at hjælpe med at vedligeholde og forbedre Gemini-apps og for give alle brugere en bedre og mere sikker oplevelse i høj kvalitet.

Her er flere oplysninger om de samtaler, der gemmes på din konto, selv efter du har deaktiveret Gemini-appaktivitet:

Før du giver feedback i Gemini-apps

  • Hvis din Gemini-appaktivitet er deaktiveret, gemmer Google dine samtaler på din konto i op til 72 timer. Denne aktivitet vises ikke i din Gemini-appaktivitet og bruges til at:
    • Reagere på din samtale kontekstuelt. Til dette formål bruger Gemini-apps kun data fra de sidste 24 timer.
    • Opretholde sikkerheden i Gemini-apps og gøre Gemini-apps endnu bedre. Til dette formål har Google brug for en opbevaringsperiode på 72 timer for at sikre, at data fra backendprocesserne er tilgængelige, hvis der skulle opstå en potentiel fejl i systemerne.
  • Hvis du deaktiverer Gemini-appaktivitet, bruger Google ikke dine nye samtaler, der er gemt med din konto, til at forbedre dens generative maskinlæringsteknologier, medmindre du sender feedback om en samtale.

Når du har givet feedback i Gemini-apps

Hvis du beslutter dig for at sende feedback til Google, indsamler Googles systemer følgende oplysninger:

  • Din feedback.
  • Eventuelt indhold, som du inkluderer, f.eks. uploadede filer og billeder.
  • Kontekst, der kan hjælpe os med bedre at forstå din feedback. Dette omfatter de seneste 24 timers tilgængelige samtaledata, f.eks. dine prompter og svarene fra Gemini-apps.

Få flere oplysninger om, hvordan Google bruger din feedback.

Hvordan bruger Google min feedback?

Følgende gælder for din feedback, dine tilknyttede samtaler og dine relaterede data:

  • Oplysningerne gennemgås af særligt oplærte teams. Menneskelig gennemgang er nødvendig for at identificere, håndtere og rapportere potentielle problemer, der identificeres i feedbacken. I nogle tilfælde er dette påkrævet ifølge lovgivningen.
  • Oplysningerne bruges i overensstemmelse med Googles privatlivspolitik. Google bruger disse data til at tilbyde, forbedre og udvikle Googles produkter, tjenester og maskinlæringsteknologier. Dette er forklaret nærmere i vores privatlivspolitik.
    • Vi bruger f.eks. disse data til at gøre Gemini-apps mere sikker. Disse data hjælper os med at registrere og undgå skadelige anmodninger eller svar i fremtiden.
  • Oplysningerne opbevares i op til 3 år. Gennemgået feedback, tilknyttede samtaler og relaterede data opbevares i op til 3 år. Disse oplysninger er ikke knyttet til din Google-konto.

Se, hvordan du sender feedback eller rapporterer et problem med Gemini-apps.

Hvad vil det sige, at Gemini er en ny teknologi, som er under udvikling?

Gemini-apps (tidligere Bard) er drevet af store sprogmodeller, som forklaret i denne oversigt over Bard af James Manyika (Googles SVP, Technology and Society). Ligesom de fleste andre store sprogmodeller (LLM'er, Large Language Models) er Gemini-apps blevet oplært gennem data fra offentligt tilgængelige kilder.

Sådan fungerer LLM'er

Gennem oplæring finder LLM'er mønstre i sprog og bruger dem til at forudsige det næste sandsynlige ord eller ord i en rækkefølge. Men hvis en LLM kun vælger det mest sandsynlige næste ord, vil svarene være mindre kreative. Derfor får LLM'er ofte en vis grad af fleksibilitet. De kan vælge mellem en række sandsynlige og lidt mindre sandsynlige ord for at generere mere interessante svar.

Derfor er svarene ikke altid nøjagtige

LLM'er kan til tider være effektive i forbindelse med faktuelle prompter og give et indtryk af at søge efter information, men de er ikke informationsdatabaser eller systemer til informationshentning. Når du sender en forespørgsel til en database, kan du forvente det præcist samme svar hver gang. Men hvis du giver den samme prompt til en LLM, får du ikke nødvendigvis det samme svar hver gang eller de faktiske informationer, som LLM'en er blevet oplært i. Dette skyldes, at LLM'er er oplært i at forudsige det næstmest sandsynlige ord, og ikke i at hente informationer.

Dette er også en stor del af årsagen til, at LLM'er kan generere svar om personer og andre emner, som lyder som et plausibelt svar, men som rent faktisk er forkert. Dette er ikke ideelt, når den faktuelle karakter af svaret er det vigtigste, men det er nyttigt i forhold til at generere kreative eller uforudsigelige svar.

Derfor er Gemini-apps en ny teknologi, som er under udvikling

Gemini-apps er et led i vores langsigtede og løbende bestræbelser på at udvikle LLM'er på en ansvarlig måde. I forbindelse med vores arbejde har vi opdaget og diskuteret en række begrænsninger i forhold til LLM'er, heriblandt fem ting, vi vil arbejde videre med:

  • Nøjagtighed: Svar fra Gemini-apps om personer og andre emner kan være forkerte, især når der stilles spørgsmål om komplekse eller faktuelle forhold.
  • Bias: Svar fra Gemini-apps kan afspejle den bias eller de holdninger om personer og andre emner, som indgår i oplæringsdataene.
  • Persona: Svar fra Gemini-apps kan få det til at fremstå som om, at de har personlige holdninger eller følelser.
  • Falske positiver og falske negativer: Gemini-apps svarer muligvis ikke på visse legitime prompter og kan give upassende svar til andre.
  • Sårbarhed over for skadelige prompter: Brugerne vil finde på måder at stressteste Gemini-apps yderligere. De kan f.eks. bede Gemini-apps om at hallucinere og give forkerte oplysninger om personer og andre emner.

Vi har arbejdet hårdt på at forbedre disse ting inden lanceringen af Gemini-apps. Sammen med andre i branchen fortsætter vi med undersøge løsninger. Og hos Google fortsætter vi med konstant at forsøge at forbedre vores tjenester. Få flere oplysninger.

Oplysninger om lokation og andre tilladelser

Hvilke lokationsoplysninger indsamler Gemini-apps, hvorfor og hvordan bruges de?

Lokationsdata indsamles altid, hvis du bruger Gemini-apps, så de kan give dig et svar, der er relevant for din forespørgsel. For at svare på prompter som f.eks. "Hvordan er vejret?" skal Gemini-apps kende din lokation.

Hvor Gemini-apps indsamler lokationsdata, og hvordan de bruges

Kilden til de lokationsdata, som Gemini-apps indsamler, varierer. Gemini-apps bruger som standard det omtrentlige område fra din IP-adresse eller hjemme- eller arbejdsadressen på din Google-konto til at give relevante svar på prompter såsom "Hvordan er vejret?".

Med din tilladelse behandler Gemini-apps også præcise lokationsdata fra din enhed for at give mere relevante svar. Gemini-apps kan f.eks. bruge din præcise lokation til at svare mere nøjagtigt på prompter såsom "Hvor er den nærmeste café?"

Google bruger også dine lokationsdata, bl.a. dine præcise lokationsdata, til disse formål. Dette er baseret på det juridiske grundlag, der er beskrevet i privatlivsmeddelelsen for Gemini-apps. Få flere oplysninger om lokationsdata på g.co/privacypolicy/location.

Sådan deles præcise lokationsdata

Gemini-apps kan dele dine præcise lokationsdata med en anden Google-tjeneste som f.eks. Google Maps for at imødekomme din anmodning. Den Google-tjeneste, der henter dine lokationsdata, anvender dem i overensstemmelse med Googles privatlivspolitik.

Sådan gemmes lokationsdata

  • Den præcise lokation gemmes ikke i din Gemini-appaktivitet.
  • Lokationsdata, som Gemini-apps behandler, forstørres til et generelt område, før de gemmes med din Gemini-appaktivitet. Et omtrentligt område er større end 3 kvadratkilometer og omfatter mindst 1.000 brugere, så det omtrentlige område for din prompt ikke identificerer dig, hvilket er med til at beskytte dit privatliv. Det betyder, at et omtrentligt område typisk er meget større end 3 kvadratkilometer uden for byerne.

Sådan styrer og administrerer du dine data

Du kan til enhver tid:

Hvordan ved jeg, om Gemini-apps har adgang til og anvender min præcise lokation?

Gemini-webapp

Gemini-webappen viser brugerfladeelementer nederst i menuen, så der hele tiden er gennemsigtighed i forhold til de lokationsdata, der behandles af appen.

Sådan tjekker du, om gemini.google.com åbner og bruger din præcise lokation:

  1. Gå til gemini.google.com.
  2. Tryk på menuen øverst til venstre.
  3. Markér prikken ud for lokationen nederst i menuen.

Gemini-mobilapp (på Android)

Gemini hostes af Google-appen, selvom du downloader Gemini-appen . Sådan tjekker du, om Gemini tilgår og bruger din præcise lokation:

  1. Åbn appen Indstillinger på din Android-enhed.
  2. Tryk på Lokation og derefterAdgangstilladelse til lokation for apps.
  3. Tryk på Google Google Søgning.
  4. Tjek, om "Brug præcis lokation" er slået til .
    • Hvis den er slået til , kan Gemini og andre tjenester i Google-appen (såsom Søgning) få adgang til og bruge din præcise lokation.
    • Hvis den er slået fra , kan Gemini og andre tjenester i Google-appen (såsom Søgning) ikke få adgang til eller bruge din præcise lokation.
  5. Vælg lokationsadgang for appen: Tillad hele tiden, Tillad kun, mens du bruger appen, Spørg hver gang eller Tillad ikke.

Gemini-mobilapp (på iOS)

Sådan tjekker du, om Gemini via Google-appen har adgang til og bruger din præcise lokation:

  1. Åbn appen Indstillinger på din iPhone.
  2. Tap Anonymitet og sikkerhed og derefter Lokationstjenester.
  3. Tryk på Google .
  4. Tjek, om "Brug præcis lokation" er slået til .
    • Hvis den er slået til , kan Gemini og andre tjenester i Google-appen (såsom Søgning) få adgang til og bruge din præcise lokation.
    • Hvis den er deaktiveret , kan Gemini og andre tjenester i Google-appen (såsom Søgning) ikke få adgang til eller bruge din præcise lokation.
  5. Vælg lokationsadgang for appen: Altid, Ved brug af appen, Spørg næste gang, eller når jeg deler eller Aldrig.

Gemini i Google Beskeder

Gemini i Google Beskeder har ikke adgang til din præcise lokation. Se, hvor Gemini i Google Beskeder er tilgængelig.

Få flere oplysninger om din lokation og om, hvordan du administrerer den.

Hvordan administrerer jeg mine mobiltilladelser, når Gemini er min enhedsassistent?

Gemini-mobilapp (på Android-enheder)

Gemini hostes af Google-appen, selvom du downloader Gemini-appen . Gemini og Google-appen kan bruge forskellige funktioner og funktionalitet på din enhed (f.eks. dit kamera, din mikrofon, dine kontakter eller din lokation) på baggrund af dine tilladelser i Google-appen. Sådan gennemgår og administrerer du disse tilladelser:

  1. Hold fingeren på Google-appen Google Søgning.
  2. Tryk på Appoplysninger og derefter Tilladelser.
  3. Hvis du vil ændre en tilladelsesindstilling, skal du trykke på den pågældende tilladelse og derefter vælge Tillad eller Tillad ikke.

Uploadede filer

Hvordan gennemgår og administrerer jeg mine uploadede filer?

Sådan kan du gennemgå dine uploadede filer

Du kan gennemgå dine uploadede filer, f.eks. billeder, screenshots og dokumenter, i dine fastgjorte og seneste chatsamtaler i Gemini-apps.

Sådan styrer og administrerer du dine uploadede filer

Du kan slette de prompter, du har uploadet filer til, i din Gemini-appaktivitet. Afhængigt af hvor de uploadede filer er fra, slettes filerne, eller også bruges de ikke længere i forbindelse med et svar til dig.

  • Hvis filen blev uploadet fra din enhed, slettes den, når du sletter den relaterede prompt.
  • Hvis filen blev uploadet fra Google Drev, bruges den ikke længere i forbindelse med et svar til dig i den relaterede chat. Den vil dog stadig være gemt i Drev.
Hvordan arbejder Google med mine uploadede billeder?

Sådan fungerer billeder i prompter

Når du føjer et billede til din prompt eller et screenshot ved hjælp af "Spørg til skærmens indhold", bruger Gemini-apps også Google Lens-teknologi til at forstå, hvad der er på billedet og læse teksten. Google Lens kan f.eks. fortolke pixels på et billede som en hoppende kat. Gemini-apps føjer disse oplysninger til din prompt for bedre at forstå din anmodning. Google bruger disse oplysninger som enhver anden prompt, som forklaret i privatlivsmeddelelsen for Gemini-apps.

Sådan begrænser vi brugen af dine billeder

På nuværende tidspunkt bruger vi ikke de billeder, du uploader, eller deres pixels til at forbedre vores generative maskinlæringsteknologier, medmindre de er inkluderet i din feedback. Hvis du indsender feedback om et svar fra Gemini-apps, medtages det sidste billede, der er uploadet i den aktuelle samtale inden svaret, som en del af din feedback, medmindre du fravælger det. Google bruger disse data som al anden feedback, du giver. Få flere oplysninger om, hvordan Google bruger din feedback

Når vi leverer nye funktioner og forbedrer vores tjenester, vil vi udvise gennemsigtighed, hvis vi ændrer den måde, dine billeder bruges på.

Hvordan bruger Google mine uploadede filer?

Når du uploader en fil i din prompt, fortolker Gemini-apps den sammen med din prompt. Dette kan omfatte analyse af den pågældende fil med henblik på at give oplysninger om den i et svar.

Google bruger ikke dine uploadede filer til at oplære vores generative AI-modeller på nuværende tidspunkt, medmindre du medtager dem i din feedback.

Når vi leverer nye funktioner og forbedrer vores tjenester, vil vi udvise gennemsigtighed, hvis vi ændrer den måde, dine uploadede filer bruges på.

Genererede billeder

Vigtigt! Denne funktion er i øjeblikket ikke tilgængelig for brugere under 18 år.
Hvordan gennemgår og kontrollerer jeg mine genererede billeder?

Du kan gennemgå de billeder, du har genereret, i dine fastgjorte chatsamtaler, dine seneste chatsamtaler og din Gemini-appaktivitet. Hvis du sletter prompter i din Gemini-appaktivitet, vil billeder, der er genereret i svarene til disse prompter, også blive slettet.

Hvordan anvender Google mine genererede billeder?

Google bruger disse data i overensstemmelse med vores privatlivspolitik for Gemini-apps til at levere, forbedre og udvikle Googles produkter og tjenester samt teknologier til maskinlæring.

Når du indsender feedback på svar fra Gemini-apps, bruger Google disse data på samme måde som al anden feedback, du giver. Få flere oplysninger om, hvordan Google bruger din feedback.

Udvidelser

Hvad sker der med mine data, som Gemini-apps deler med Gemini-udvidelser?

Gemini-udvidelser er Google-tjenester, der fungerer sammen med Gemini-apps. De kan hjælpe dig med at udrette endnu mere med Gemini-apps. Når Gemini-apps bruger udvidelser, deler de data med udvidelser for at finde relevante oplysninger, der bruges til at svare dig.

Få flere oplysninger om Gemini-udvidelser.

Disse data deles

For at svare dig deler Gemini-apps følgende data med udvidelser, der er aktiveret:

  • Oplysninger fra din samtale
  • Præferencer såsom sprog og enhedstype
  • Lokationsoplysninger

Med din tilladelse fortæller Gemini-apps også udvidelserne, hvem du er. Dette er nødvendigt for at Gemini-apps kan hjælpe dig med at indhente dine personlige oplysninger og dit indhold i andre Google-tjenester, så Gemini-apps kan svare dig bedst muligt. Få flere oplysninger om, hvordan du tilknytter Gemini-udvidelser.

Sådan bruges delte data

Oplysninger, der deles med andre Google-tjenester, bruges i overensstemmelse med Googles privatlivspolitik til at:

  • Imødekomme din anmodning
  • Vedligeholde Googles teknologier, der muliggør integrationer i Gemini-apps med udvidelser, f.eks. API'er
  • Forbedre disse tjenester, så du og andre Google-brugere kan få bedre svar

Sådan slettes delte data

Google-tjenester sletter automatisk disse delte oplysninger, når de ikke længere er nødvendige i forhold til de formål, der er nævnt ovenfor, som dette er forklaret i Sådan opbevarer Google de data, Google indsamler. Hvis du sletter den relevante samtale fra din Gemini-appaktivitet, slettes de delte oplysninger fra de andre tjenester ikke.

Sådan styrer og administrerer du dine data

Hvad sker der med mine data, som Gemini-apps får fra Gemini-udvidelser?

Du kan vælge at bruge Gemini-udvidelser, der hjælper dig med at indhente dine personlige oplysninger og dit indhold i andre Google-tjenester, så Gemini-apps kan svare dig bedst muligt. Få flere oplysninger om Gemini-udvidelser.

Sådan anvendes data

Gemini-apps behandler dine personoplysninger, som de får fra udvidelser, såsom dit navn, din mailadresse og dit private indhold, og bruger det til at:

  • Give dig funktioner i Gemini-apps, når du spørger om det. For eksempel:
  • Opretholde tjenesterne i Gemini-apps. For eksempel:
    • Gendannelse efter tjenestenedbrud
    • Måling af den overordnede brugeroplevelse

For dit personlige indhold, som Gemini-apps får adgang til via udvidelser, gælder følgende:

  • Det kan ikke tilgås eller gennemgås af menneskelige kontrollanter
  • Det bruges ikke til at forbedre de generative maskinlæringsteknologier, som Gemini-apps anvender
  • Det bruges ikke af Gemini-apps til at vise dig annoncer
  • Det gemmes ikke længere end den tid, der kræves for at levere og vedligeholde tjenesterne, der giver dig Gemini-apps

Sådan styrer og administrerer du dine data

  • Du kan til enhver tid deaktivere udvidelserne i dine indstillinger for udvidelser i Gemini-apps.
  • Du kan ændre dine indstillinger for Gemini-appaktivitet.
    • Hvis du deaktiverer Gemini-appaktivitet, deaktiveres udvidelser. Hvis du aktiverer Gemini-appaktivitet, aktiveres udvidelser igen.

Gemini Live

Hvordan håndterer Google mine data i Gemini Live?

Hvis din Gemini-appaktivitet er aktiveret, gemmes transskriptioner af dine livechatsamtaler i din Gemini-appaktivitet. Dine gemte transskriptioner behandles som forklaret i privatlivsmeddelelsen for Gemini-apps.

Livestemme- og lyddata gemmes ikke på Googles servere på nuværende tidspunkt. Vi vil udvise gennemsigtighed i forbindelse med eventuelle ændringer.

Sørg for, at respektere andres privatliv, og bed om tilladelse, inden du optager eller inkluderer nogen i en livechat.

Se, hvordan du bruger Gemini Live.

Gem-bots

Hvad sker der med mine data, når jeg bruger Gem-bots?

Sådan anvendes data

Du kan oprette og gemme Gem-bots for at tilpasse svar fra Gemini-apps. Gemini-apps bruger oplysningerne, du angiver, til at generere skræddersyede svar. Navnet på din Gem-bot, tilpassede instruktioner og relaterede oplysninger bruges i overensstemmelse med privatlivsmeddelelsen for Gemini-apps og Googles privatlivspolitik, herunder til at forbedre Googles AI ved hjælp af menneskelige kontrollanter.

Hvis din Gemini-appaktivitet er deaktiveret:

Forhåndsviste chatsamtaler, der oprettes, når en ny Gem oprettes, gemmes ikke, uanset om Gemini-appaktivitet er aktiveret eller deaktiveret.

Sådan sletter du Gem-bots

Gem-bots slettes, hvis du sletter dem i Gemini-webappen. Du kan slette Gem-bots på siden til administration af Gem-bots via Gemini-webappen.

Sådan styrer og administrerer du dine data

Du kan administrere dine Gem-bots på siden til administration af Gem-bots via Gemini-webappen.

Relaterede ressourcer

Flere ressourcer til Gemini-mobilapps

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
16987416731103250142
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
5295044
false
false