Søgning Billeder Maps Play YouTube Gmail Drev Kalender Mere »
Log ind

Administration af videoer

Indstillinger for beskyttelse af personlige oplysninger i din video

Gør din video offentlig, skjult eller privat ved at ændre dens indstillinger for beskyttelse af personlige oplysninger

Når du uploader en video, er den som standard indstillet til at være offentlig, hvilket betyder, at alle kan se den. Mens du uploader videoen, kan du nemt ændre de personlige indstillinger i "Indstillinger for beskyttelse af personlige oplysninger". Hvis du allerede har uploadet videoen, kan du ændre de personlige indstillinger ved at følge nedenstående trin:

  1. Gå til din Videoadministrator.
  2. Find den video, som du gerne vil ændre, og tryk derefter på Rediger.
  3. I rullemenuen "Indstillinger for beskyttelse af personlige oplysninger" kan du vælge Offentlig, Skjult eller Privat.
  4. Tryk på Gem ændringer.

Privacy settings drop-down menu

Private videoer

En privat video kan kun ses af dig og op til 50 andre, som du inviterer til at se videoen. Videoen vil ikke blive vist på din kanal, i søgeresultater eller på afspilningslister.

Når du sætter din video til at være "Privat", vil du se et felt under "Indstillinger for beskyttelse af personlige oplysninger", hvor du kan tilføje YouTube-brugernavne eller e-mailadresser på de personer, som du gerne vil dele videoen med. Bemærk, at de er nødt til at have en YouTube-konto for at kunne se videoen.

Delingsforskelle, hvis du bruger din Google+ identitet på YouTube
I stedet for at dele med YouTube-brugernavne kan du dele dine videoer med Google+ cirkler, så der ikke er nogen grænse for antallet af personer, som du kan dele videoen med. Du kan også dele via e-mailadresser.

Skjulte videoer

Hvis du sætter en video til at være skjult, betyder det, at det kun er folk, som har et link til videoen, der kan se den. Skjulte videoer vil ikke blive vist på nogen af YouTubes offentlige områder, f.eks. på din kanal, i søgeresultater eller på startsiden.

Dog kan din video vises andre steder på nettet, hvis nogen, der har adgang til videoens link, deler det. Flere mennesker kan f.eks. se videoen, hvis nogen, som du har delt den med, deler den videre via e-mail eller slår den op på en blog.

Hvis du vil dele en skjult video, skal du bare dele linket med de mennesker, som du gerne vil give adgang til videoen – de vil derefter kunne se den. De mennesker, som du deler videoen med, behøver (i modsætning til private videoer) ikke at have en YouTube-konto for at kunne se videoen.

Problemer med at oprette skjulte videoer
Det er kun brugere, hvis YouTube-konto har et godt omdømme ift. YouTubes regler, der kan oprette skjulte videoer. Hvis du ikke kan se muligheden for at gøre din video skjult i dine kontoindstillinger, kan det være, at din YouTube-konto ikke har et godt omdømme, har overtrådt vores servicevilkår eller har fået en markering for krænkelse af ophavsret.

opdateret 04/18/2013