Det er nemt og gratis at komme med i Googles søgeresultater. Du behøver ikke engang at sende dit websted til Google. Google er en fuldautomatisk søgemaskine, der ved hjælp af software (de såkaldte "spiders") regelmæssigt gennemgår internettet og finder frem til websteder, der derefter føjes til vores indeks. I virkeligheden bliver langt de fleste af webstederne i vores resultater ikke manuelt indsendt til optagelse. De bliver fundet og tilføjet automatisk, når vores spiders gennemgår internettet.
Hvis du lige har føjet en webadresse til dit websted, eller en side har ændret sig betydeligt, siden sidste gang den blev gennemgået, kan du bede Google om at gennemgå den.
Hvis dit websted tilbyder specielt indhold eller specielle produkter eller tjenester (som f.eks. videoindhold, lokale virksomhedsoplysninger eller produktfortegnelser), kan du nå ud til resten af verden ved at distribuere det på Google Websøgning. Du kan få flere oplysninger på Google Content Central.
Du kan finde ud af, om dit websted i øjeblikket er inkluderet i Googles indeks, ved at foretage en site:-søgning efter dit websteds webadresse. For eksempel vil en søgning på [ site:google.com ] give følgende resultater: http://www.google.com/search?q=site%3Agoogle.com .
Selvom Google gennemgår milliarder af sider, kan det ikke undgås, at nogle websteder ikke kommer med. Når vores spiders overser et websted, er det hyppigt på grund af en af følgende årsager:
- Webstedet er ikke godt forbundet med andre link fra andre websteder på internettet.
- Webstedet blev taget i brug efter Googles seneste gennemgang.
- Designet på webstedet gør det svært for Google at gennemgå indholdet effektivt.
- Webstedet var ikke tilgængeligt på det tidspunkt, hvor vi forsøgte at gennemgå det, eller også fik vi en fejlmeddelelse. Du kan bruge Googles webmasterværktøjer til at se, om vi modtog fejlmeddelelser, da vi forsøgte at gennemgå dit websted.
Det er vores mål at præsentere det indhold, der ligger på internettet, på en fair og korrekt måde. For at nå dette mål har vi opstillet en række retningslinjer og tip til opbygning af et webcrawler-venligt websted. Selvom der ikke er nogen garanti for, at vores spiders vil finde et bestemt websted, vil det forbedre dit websteds chancer for at blive vist i vores søgeresultater, hvis du følger disse retningslinjer.
Overvej at oprette og indsende et detaljeret sitemap over dine sider. Sitemaps er en nem måde for dig at sende alle dine webadresser til Google-indekset og få detaljerede rapporter om dine siders synlighed på Google på. Med sitemaps kan du automatisk informere os om alle dine nuværende sider og alle de opdateringer, du foretager på disse sider. Du skal være opmærksom på, at brug af et sitemap ikke er nogen garanti for, at alle sider på dit websted vil blive gennemgået eller inkluderet i vores søgeresultater.
