Google Maps indeholder en række forskellige funktioner, som giver dig mulighed for at oprette oplysninger om din verden og dele dem med andre. Uanset om du opretter et kort over dine foretrukne vandrestier i Mine kort, sender en anmeldelse af en restaurant eller flytter placeringen af en lokal virksomhed til en mere nøjagtig position på kortet, hjælper du andre medlemmer af Google Maps-fællesskabet til at opdage den verden. De nye funktioner på Google Maps kræver en vis tiltro til, at de oplysninger, du udveksler, er relevante og passende.
Når materiale i tjenesten – f.eks. en ændring af et kort, en anmeldelse eller en bruger – bliver markeret som upassende, bedømmer vi det for at afgøre, om det er i strid med vores servicevilkår. Hvis vi fjerner materialet, kan du godt regne med, at vi har fjernet det med vilje. Hvis du finder andet materiale på Google Maps, som også er i strid med servicevilkårene, må du meget gerne markere det, så vi også kan bedømme det. Desuden modereres nogle fællesskabsfunktioner i Google Maps, så dit bidrag vises muligvis ikke i tjenesten, hvis det er i strid med servicevilkårene eller retningslinjerne.
Her er en oversigt over nogle almindelige regler, som kan hjælpe dig til at få gavn af fællesskabsfunktionerne i Google Maps:
- Det er til fordel for brugere, at oplysningerne i Google Maps er opdaterede og lokale. Undlad at underminere andre brugeres oplevelse ved at forsøge at flytte en placering eller opdatere oplysninger forkert.
- Alle hader spam. Lad være med at oprette vildledende poster for virksomheder eller andre interessepunkter i tjenesten.
- Forsøg ikke at tilføje oplysninger eller redigere eksisterende oplysninger i tjenesten for at beskrive eller reklamere for ulovlige aktiviteter.
- Vi tolererer under ingen omstændigheder, at tjenesten benyttes til aggressiv adfærd, forfølgelse, trusler, chikane eller afsløring af andres personlige oplysninger. Enhver, der tages i at udføre sådanne aktiviteter, kan bortvises permanent fra Google Maps.
- Respekter ophavsrettigheder. Brug eller udsend kun oplysninger, som du selv har oprettet, eller som du har fået tilladelse til at bruge.
Maps