Blogger giver dig nu mulighed for at præsentere dit indhold på flere forskellige nye og spændende måder.
Du kan konfigurere din blog med dynamiske visninger ved at klikke på fanen Skabelon. I Skabelondesigner skal du vælge en standardvisning til din blog ud fra de syv tilgængelige visninger. Bemærk, at når du vælger en standardvisning, kan dine læsere stadig vælge en anden visning, hvis de vil. Når du angiver en standardvisning, fastlægger du blot, hvilken dynamisk visning din blog skal vises i, når en læser besøger den.
Hvis du har tilpasset din blog og gerne vil eksperimentere med dynamiske visninger, kan du trygt regne med, at dine gadgets og andre tilpassede indstillinger bevares og vil blive gendannet, hvis du skifter tilbage til den traditionelle skabelon. Hvis du gerne vil vende tilbage til din tidligere skabelon med alle layoutændringer intakte, skal du bare klikke på "Vend tilbage til den tidligere skabelon". Hvis du vælger en ny skabelon, når du vender tilbage til det traditionelle udseende, vil dine tilpasninger i layoutet ikke blive bevaret, så vi foreslår, at du laver en sikkerhedskopi af din traditionelle skabelon ved at gå til Skabelon og klikke på "Sikkerhedskopier/Gendan". Hvis du bruger den gamle brugergrænseflade, kan du finde denne valgmulighed under Design | Rediger HTML
Hvis du har aktiveret Sider, kan du finde de alternative visninger i en rullemenu som den på billedet nedenfor.
Dynamiske visninger fungerer på din blog, hvis du kan svare ja til følgende:
- Din blog er offentligt tilgængelig. Dine læsere skal ikke logge ind for at få vist din blog.
- Din blog har aktiveret alle feeds. På fanen Indstillinger | Andet har du valgt "Fuld" ved Tillad blogfeeds. Hvis du bruger vores gamle grænseflade, kan du finde denne valgmulighed under Indstillinger | Webstedsfeed.
Dynamiske visninger understøtter stadig Adsense-annoncer, som du hoster på din blog. Vi har optimeret alle syv visninger til annoncer af typen "leaderboard" (sidehoved) og "skyskraber" (sidebjælke). Få flere oplysninger om Statistikker for dynamiske visninger og Dynamiske visninger for læsere.
