Da betalinger og personlige identifikationsnumre (pinkoder) sendes til e-mail-adressen i din konto, er det vigtigt at kontrollere, at din betalingsadresse og navnet på betalingsmodtager er korrekt. Check og Western Union-betalinger udstedes eksempelvis til navnet på betalingsmodtageren, nøjagtigt som det er angivet i din konto.
Hvis du har brug for at rette oplysninger, skal du følge vejledningen i Hjælp:
- Hvordan ændrer jeg min betalingsadresse?
- Hvordan kan jeg ændre landet i min konto?
- Hvordan skifter jeg kontotype?
- Hvordan ændrer jeg mit betalingsmodtagernavn?
Når din indtjening når bekræftelsesgrænsen, sender vi et personligt identifikationsnummer til betalingsadressen i din konto pr. post. Du skal angive denne pinkode i din AdSense-konto, før vi kan sende betalinger til dig. Din pinkode bliver sendt til dig med almindelig post, og du vil modtage den inden for to til tre uger. PIN-koder udskrives på pinkodepostkort, som er hvide postkort i størrelsen 11,4 x 15,2 cm (4,5 x 6").
Afhængigt af dit geografiske område kan du også blive bedt om at bekræfte dit telefonnummer. Som en del af denne proces sørger vores system for, at du bliver ringet op på et forudbestemt tidspunkt, og du vil blive bedt om at taste en bekræftelseskode, som vises i din AdSense-konto.
