Hensigten med rapporterne på din AdSense-konto er at give dig et præcist estimat af den aktuelle kontoaktivitet. Disse rapporter viser dog ikke din endelige indtjening. Mange faktorer kan påvirke det beløb, der i sidste ende udbetales til dig. Når din endelige indtjening er gjort op, vises den på siden "Transaktioner". Hvis det er hensigtsmæssigt og muligt tilbageføres al omsætning, der viser sig at stamme fra ugyldige klik eller eksponeringer, til de relevante annoncører. Hvis din konto er blevet deaktiveret pga. ugyldig aktivitet, kan du ikke modtage betaling, og såfremt det er relevant og muligt, refunderer vi omsætningen på kontoen til de berørte annoncører.
Indtjening på startsiden
På startsiden på din konto kan du se følgende oplysninger:
- Estimeret indtjening: Præcise estimater af den seneste kontoaktivitet (i dag, i går, denne måned og sidste måned).
- Saldo: I denne sektion vises der to indtjeningsniveauer:
- Den nuværende saldo, dvs. indtjening, som endnu ikke er blevet udbetalt. Denne saldo svarer muligvis ikke til det samlede beløb, du får udbetalt. Google justerer muligvis dette beløb i forbindelse med afrunding, eventuel ugyldig aktivitet, der skal trækkes fra din indtjening, eller andre kreditter ved udgangen af måneden.
- Din seneste betaling.
Justering af indtjening
Vi justerer muligvis din estimerede eller endelige indtjening for at tage højde for ugyldige eksponeringer eller klik, hvilket betyder, at der muligvis trækkes indtjening fra din saldo til udbetaling. Ugyldig aktivitet kan skyldes problemer med trafikkilder eller annonceimplementering. Vi anbefaler, at du læser AdSense-politikkerne: Vejledning for begyndere og tips til forebyggelse af ugyldig aktivitet for at få flere oplysninger.
Vi forbeholder os retten til at justere en udgivers indtjening, såfremt en annoncør, der har annonceret på udgiverens website, forsømmer at betale.
Da vi ønsker at opretholde integriteten af vores system til afsløring af ugyldig aktivitet og forhindre, at brugere omgår systemet, kan vi desværre ikke oplyse, hvor meget der blev justeret pr. dag eller pr. kanal. Bemærk, at vi har iværksat denne beskyttelse mod ugyldig aktivitet for at sikre, at vores netværk af AdSense-websites bliver ved med at være et sikkert og nyttigt miljø for annoncører, udgivere og brugere.