Du kan nemt og hurtigt konfigurere Google Apps for dit domæne med opsætningsguiden til Google Apps, som er tilgængelig i dit administratorkontrolpanel for Google Apps. Opsætningsguiden er ideel til opsætning af Google Apps til små og mellemstore virksomheder og til at køre en testversion af Google Apps med få brugere.
Brug opsætningsguiden til at:- Konfigurere de centrale funktioner i Google Apps som f.eks. Gmail
- Flytte alle dine brugere til Google Apps nu
- Evaluere Google Apps med nogle få brugere
Når du har tilmeldt dig Google Apps for Business, starter opsætningsguiden automatisk og fører dig gennem overflytningen til Gmail og andre apps, som din virksomhed har brug for.
Hvis du allerede har en Google Apps-konto, skal du logge ind på http://www.google.com/a/dit_domæne.com (erstat 'dit_domæne.com' med dit faktiske domænenavn). Klik på fanen Konfiguration for at komme i gang.
Vores brugervenlige guide fører dig gennem alle trinnene i opsætningsprocessen uden at afbryde dit website eller dit e-mailsystem. Du skal gøre følgende:
- Bekræft domæneejerskab
- Opret brugere
- Kør et testprogram, hvis du har brug for at teste produktet eller implementeringsprocessen.
- Aktivér e-mail og adgang til opsætning på mobiltelefoner
- Beslut, om du vil migrere gamle data, og hvor meget der skal migreres
- Tilføj grundlæggende Google-apps som f.eks. Kalender, Dokumenter og Sites
- Tilføj apps fra Google Apps Marketplace for at øge produktiviteten for din virksomhed
Når du bruger vores opsætningsguide, foregår implementeringen af Google Apps hurtigt og nemt. De fleste virksomheder med op til 50 brugere kan rent faktisk implementere Google Apps på mindre end en time. Afhængigt af størrelsen, kompleksiteten og dine forretningsmæssige behov i din organisation kan det imidlertid være en god ide først at prøvekøre Google Apps med dine brugere og oplære brugerne, før der skiftes til Google Apps. Opsætningsguiden til Google Apps fører dig gennem de forskellige scenarier.
Som Google Apps for Business-kunde har du adgang til vores supportteam under konfigurationen. Google Apps-partnere er også tilgængelige, hvis du har brug for hjælp til datamigrering, oplæring og integration af Google Apps i dit it-system.
Er du klar til at gå i gang?
Gå til http://www.google.com/a for at tilmelde dig din 30 dages gratis prøveperiode.

